Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.06.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Bangsbo Freja får besøg af AaB's superligahold

For to år siden vandt AaB 4-1 over Skjold Sæbys forstærkede serie 1-hold i en tilsvarende jubilæumskamp.

Bangsbo Freja håber på mindst 500 tilskuere, når fodboldklubben fredag 22. juni fejrer sit 80 års jubilæum med en opvisningskamp mod AaB's superligahold.



 

Bangsbo Freja er p.t. tophold i serie 4. I dagens anledning bliver det dog et forstærket Bangsbo Freja-hold, som skal prøve kræfter med Kent Nielsens stærke mandskab fra Aalborg.

Seniortræner i Bangsbo Freja, Henrik Poulsen, har fået til opgave at sammensætte et hold bestående af spillere fra Bangsbo Freja, FfI og Skjold Sæby. Både FfI og Skjold Sæby bakker positivt op omkring kampen.

Den endelige aftale med AaB er først faldet på plads for nogle dage siden. Derfor har Bangsbo Freja nu travlt med at få stablet et fint arrangement på benene. Klubben forsøger blandt andet at lave en forkamp.

Kampen fløjtes i gang kl. 18.30. Det koster 50 kroner i entre, dog kommer børn under 16 år gratis ind.

Bestyrelsen i Bangsbo Freja håber på mindst 500 tilskuere og satser på, at opvisningskampen bliver en forkamp til Danmarks kvartfinale ved EM-slutrunden i Polen og Ukraine. Vinderen af Danmarks pulje spiller kvartfinale fredag 22. juni kl. 20.45.

For to år siden vandt AaB 4-1 over Skjold Sæbys forstærkede serie 1-hold i en tilsvarende jubilæumskamp.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kenneth Rödin

VideoerTilføj video

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 1184 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
21-06 - Bangsbo Freja græder tørre tårer ov...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close