Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.09.2011 | Af: Nikolaj Hørby Kjeldsen

Bangsbo/FfI U15 med positiv start på efteråret

Friskop stod klar på Knivholt med flere samarbejdsøvelser.

Bangsbo/FfI afviklede i den forgangne weekend et fællesarrangement med stor succes, og de fodboldglade drenge kan samtidig se tilbage på en meget vellykket turneringsopstart i efteråret.

 

Det frederikshavnske holdsamarbejde Bangsbo/FfI prøvede i foråret kræfter med det fine selskab i U14 M1-rækken, hvor de stærkeste modstanderne bl.a. var AaB og Randers. Desværre blev det til nedrykning til den næstbedste M2-række i U15, som startede op i august.

I U15 M2 har drengene oplevet en anderledes succes og Bangsbo/FfI sparkede sig i denne weekend op på førstepladsen efter et topgør mod Jetsmark IF, som blev sendt hjem med et 4-1-nederlag. Samme formiddag vandt Bangsbo/FfI's A-hold lokalopgøret mod IF Skjold Sæby med 2-0, hvilket betyder en foreløbig 2. plads. Slutteligt spillede 3. holdet uafgjort ude mod Skagen IK, hvilket ligeledes bringer dem op på en 2. plads i deres pulje.

Den umiddelbare succes indenfor kridtstregerne blev fulgt op ad et fællesarrangement denne lørdag, som afdelingens flittige forældregruppe havde arrangeret. 33 drenge deltog sammen med forældre til fællesspisning, hvorefter drengene overnattede på Fodboldvej til søndag, hvor Friskop stod klart på Knivholt med flere samarbejdsøvelser, der skulle fordre det gode sammenhold drengene imellem.

Drengene fik sat deres kreative egenskaber og samarbejdsevner på prøve - bl.a. i konstruktionen af en kartoffel-katapult og en omgang blinde-bold - og flere fik med succes vist at de havde andre evner end hvad fodboldspillet kræver. Herfra skal lyde et stort tak til Friskop og deres instruktører for en sjov og anderledes udfordrende dag - man kan se billederne længere nede på denne side.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

FOTO: Nikolaj Hørby Kjeldsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 581 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder