Gå til hoved-indhold
23. maj 2015 - kl. 02.05

Bank lukker filial, men laver 4-årig sponsoraftale

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    En glad formand for Ålbæk Håndbold Klub, Carsten Bjørnager (t.h.), og Martin Madsen fra Nordjyske Bank giver hinanden hånden på et godt samarbejde i forbindelse med hovedsponsoraften.
Af: Kanal Frederikshavn

Nordjyske Bank lukker i næste måned sin filial i Aalbæk, men oplyser i dag i en pressemeddelelse, at banken bliver hovedsponsor for ungdomsafdelingen i Ålbæk Håndbold Klub

Nordjyske Bank har lavet en aftale med Ålbæk Håndboldklub om et 4-årigt hovedsponsorat for klubbens ungdomsafdeling.

- Vi er den eneste bank, der har rødder i Vendsyssel, og derfor finder vi det helt naturligt, at vi engagerer os og støtter gode, lokale initiativer, fortæller filialchef Martin Madsen fra Nordjyske Bank.

- Vi bruger en stor del af vores sponsorkroner på sport og kultur, fordi det er områder, der giver lokalbefolkningen gode oplevelser og skaber indhold i hverdagen.

Martin Madsen oplyser, at Nordjyske Bank kun samarbejder med foreninger og initiativer, som passer til bankens profil.

- Når det handler om sport forventer vi, at klubben er seriøs, at det er en god og kompetent bestyrelse, at organisationen er i orden, så derfor er det helt naturligt for os at engagere os i Ålbæk Håndbold Klub, lyder det fra Martin Madsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...