Gå til hoved-indhold
04. juni 2010 - kl. 11.06

Bekymret mor: Politikere skyder sig selv i foden

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Byrødderne får ikke ligefrem topkarakterer, når det gælder deres skolepolitik.
Af: Jane Toft Brix

Politikerne og kommunen skyder sig selv i foden ved at gennemføre den ny skolestruktur med hensyn til sammenlægningen af skolerne i Frederikshavn.

 

De siger, vi skal spare i kommunen. I Frederikshavn bruges der rigtig mange penge på specialklasser, fordi man ikke har gjort noget for at børnene kan fungere i den almindelige folkeskole.

Det vil være bedre, hvis de bruger nogle penge og ressourcer på folkeskolerne, så de kan rumme disse børn – og så spare specialklasserne, som koster kommunen så mange penge!

Vi er forældre til en dreng på 11 år med ADHD. Han går på Bangsbostrand Skole, og med nogle super lærere og lidt hjælp fungerer han godt der i hans trygge og vante omgivelser.

Vi vil fremover kunne blive nødt til at gøre brug af en specialklasse, fordi han ikke vil kunne håndtere skoleskift frem og tilbage, nye lærere, nye kammerater, større klasser med ringere hjælp og større krav til den enkelte elev.

Dette, der planlægges nu, er ikke at se på børnenes ve og vel.

Jane Toft Brix

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...