Besættelsestiden bliver til virkelighed i maj næste år
En tysk soldat kigger ud over Frederikshavn under Anden Verdenskrig.
Med afsæt i Karizma-projektet i Frederikshavn Kommune er Anden Verdenskrig og besættelsestiden kommet tættere på en levendegørelse. Museer, frivillige, foreninger og turismen glæder sig over initiativet, der er det mest ambitiøse og største af sin art i Danmark.
21. maj 2011 vil "Stützpunkt Nord" tage afsæt i de faktiske og virkelige forhold, historier og indtryk, som borgere og besættelsesmagten bød hinanden fra 1940-1945 i Frederikshavn Kommune ved en stor event på Bangsbo Fort.
Det første kick-off møde om udvikling af Stützpunkt Nord holdes tirsdag 30. november kl. 19.00 på ammunitionsbunkeren på Bangsbo Fort. I de kommende måneder vil borgere og frivillige fra mere end 45 foreninger, professionelle skuespillere, kulturinstitutioner og erhvervslivet i Frederikshavn Kommune arbejde intenst med at levendegøre de dramatiske besættelsesår i fra 1940-45 på Bangsbo Fort.
Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Mogens Brag, har fulgt projektet og glæder sig over udviklingen.
- Da vi satte Karizma-projektet i gang, var det for at sætte skub i den energi, foreningerne bærer og som kan berige kulturinstitutioner, events og erhvervslivet. Karizma-projektet handler jo netop om at vise, at alle foreninger og kulturinstitutioner - fra brevdueforeningen til de store museer - har store og væsentlige roller i vores lokalsamfund. Ved at sætte dem sammen på nye måder sker der nærmest en eksplosion af energi og ideer. Stützpunkt kan blive en publikumsmagnet og give et nyt fællesskab på tværs af hele kommunen. Det er fedt, siger Mogens Brag.
Kulturchef Thomas Østergaard har været med fra begyndelsen og har længe drømt om, at fæstningsbyen Frederikshavn og kommunens dramatiske betydning og historie under Anden Verdenskrig kunne blive iscenesat på en ny og involverende måde.
- Stützpunkt Nord kan blive den største fælles historiske markering af besættelsestiden og befrielsen i Danmark i nyere tid. Frederikshavn har været en meget dramatisk og spektakulær historisk ramme for fortællingen om Anden Verdenskrig. Bangsbo Fort, Flådestationen og Frederikshavn som udskibningsby til Norge har givet sine aftryk, siger Thomas Østergaard.
Museumsdirektør Hans Munk Pedersen fra Nordjyllands Kystmuseum er glad for, at de mange nye samarbejdsflader og den opbakning Bangsbo Fort som historisk ramme har fået.
- Vi ville aldrig alene kunne afvikle eller iscenesætte sådan et projekt uden bidrag fra kommunens Karizma-projekt og de mange interesserede. Frederikshavns bunkeranlæg hed ”Stützpunkt Süd” og vi vil forsøge at skabe en ny tradion – en tilbagevendende begivenhed med vores ægte histories dramaer som grundlag. Det her kan blive meget stort, vurderer Hans Munk Pedersen.
Initiativet til projektet kom fra en blanding af engagerede ”drengerøve” med projektleder Erik Holm Sørensen, museumsdirektør Hans Munk Pedersen, kulturkonsulent Uffe Borg og Thomas Østergaard, som iværksættere.
- Vi får besøg af veteranfly fra ind og udland; veteranlastbiler og motorcykler og en lang række lokale foreninger og klubber, der alle har givet tilsagn om, at de vil være med til at skabe denne helt unikke genfortælling af vores fælles lokale historie på tværs af generationer for borgere og besøgende i Frederikshavn Kommune, fortæller projektudvikler, Uffe Borg, Kultur og Fritid.
- Netop generationsfortællingen har en helt central betydning i projektet. Vi ønsker at skabe muligheder for, at vores ældre medborgere, der har oplevet og kan huske tiden under besættelsen, kan få lejlighed til at genfortælle og få dokumenteret deres egne historier for børn og børnebørn, mens tid er/inden det er for sent. Det er imidlertid ikke en historie, man bare skal lege med, men tage ganske alvorligt. Der er stadig mange stærke følelser forbundet med krigen, og mange har lidt under de fem års besættelse. Men jeg har oplevet en enorm interesse og begejstring for at være med i projektet, udtaler Erik Holm Sørensen.
Projektet skal søge midler fra nær og fjern, og endnu kendes budgetterne ikke endeligt. Det første møde på ammunitionsbunkeren på tirsdags skal bl.a. medvirke til at organisere og fordele opgaverne og skabe grundlaget for det endelige projekt. Alle er velkomne.
FAKTABOKS: Stützpunkt involverer et væld af foreninger i Frederikshavn Kommune, ligesom der allerede nu har været stor interesse for projektet fra andre foreninger og professionelle udefra. Nedenunder kan du se et udsnit af de foreninger der allerede nu har givet tilsagn om deltagelse i projektet:
• Frederikshavn kommune. Kultur og Fritid. Projekt Karizma. • Bangsbo fort. Nordjyllands kyst og egnsmuseum. • Bangsbo forts venner. • Toppen af Danmark. V Pauli Jørgensen. • Handelsstandsforeningen Frederik v. Dan Kobberup. • Frederikshavn Bibliotek v. Pernille Lisborg. • Frederikshavn stadsarkiv. v. Ruth Hedegaard & Karen Olesen. • Bangsbostrand kørertøjs forening v. Alan Olsen. • Danmarks veteranmotorcykelklub, Frederikshavn v. Svend Erik Stembakken. • Projekt Knivholdt Hangarer, Frederikshavn v. Jens Back • Brevdueforeningen, Frederikshavn v. Allan Wolff • Frederikshavn Amatørscene, John Jørgsen • Mette Nedermark – ældre dame med historie om bobning af bornholm • Wicked Brothers, Frederikshavn v. Jonas Christensen • Sæby Amatørscene, Sæby v. Margareta Cedergren • Ældreområdet v. Maika Nicolaisen • Jenny Larsen, Møllerevyen • Brandmyndigheder, Frederikshavn Tommy Rise • Gymnasiet, Frederikshavn v. Henning Bøtner • Ørnevejens skole, Frederikshavn v. Mark Jewkes • Bangsbostrand Skole, Frederikshavn v. Hans Clausen • Munkebakke skolen, Frederikshavn v. • Fladstrand Skole, Frederikshavn v. John Christensen • Regimentet. DanskTysk Reenactment gruppe v. Lars A. Pedersen. • Sæby flyveplads v. Rovs Hansen. • Sindal flyvepalds v. Jens Kongsbak. • Stauning flyveplads / KZ4 v. Kurt Nordentoft + Jørgen Skov Nielsen (pilot) • Chip – chaps. Formationsflyvning v. Jens P. Larsen. • Scandinavia Historic Flight Norway v. Andreas Saether. • DC 3 Vennerne v. Elisabeth Schou. • Dakota Norway v. Tore Hansen. • JU52. Lufthansa Berlin v. Georg Kohne. • Flyvertaktisk kommado. Karup. • Oplog v. Carl Boyum Johansen Frederikshavn. • Diget – højskolen ved Skagen v. Claus Staal. • Frederikshavn Produktionsskole v. Carsten Mellgaard. • Modstandsgruppe v. Jan Langthjem samt Frank Terkelsen. • Frederikshavn amatørradioforening v. Børge Holdt Madsen. • Diverse Fritidscentre i Frederikshavn Kommune. ( KBF, Sæby, + • Blue Bee. Skrædderværksted i Frederikshavn v. Henriette Langthjem • Krisepsykolog v. Falcks Healthcare, Lise Iris Bak. Frederikshavn. • Fremtidsforsker Rolf Jensen. Dream Company. København.