Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.04.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Bibliotekar-besøg på fire timer koster 17.000 kr.

Byrådsmedlem Peter Laigaard (UP) stemte imod, at Kultur- og Fritidsudvalget bruger 17.000 kr. på at give 60 bibliotekarer gratis frokost, mens de besøger Frederikshavn i fire timer.

Løsgængeren Peter Laigaard er utilfreds med, at Kultur- og Fritidsudvalget har bevilget 17.000 kr. til 60 bibliotekarer, der i august besøger Frederikshavn i fire timer.

 

Peter Laigaard er selv medlem af udvalget, som behandlede ansøgningen på sit møde i går. Her stemte han som den eneste imod.

- Bibliotekarene skal høre et fordrag af Lis Rom Andersen om Frederikshavn som værtsby (!), se Rådhusets nye Borgertorv, Palmestranden - og ikke mindst have gratis forkost! Vi skal ikke være smålige, når vi har gæster, men vi i Kultur- og Fritidsudvalget skal alligevel forholde os til, at vi har begrænsede midler, som vi primært skal sørge for, kommer vores egne borgere til gode i Frederikshavn Kommune, mener Peter Laigaard.

De 60 bibliotekarer skal tilbringe tre dage i Nordjylland. De er til en forkonference, inden de drager videre til en verdenskongres i Göteborg. De skal bo i Aalborg.

- Jeg kan derfor godt forstå, at Aalborg Kommune ser en interesse i at bevilge 10.000 kr., men jeg har mere end svært ved at se udbyttet for Frederikshavn Kommune, og vi giver endda 17.000 kr., udtaler Peter Laigaard.

Den lokale arbejdsgruppe bag ansøgningen til Kultur- og Fritidsudvalget vurderer, at det fire timer lange besøg vil være et godt brand for Frederikshavn og en god måde at vise den nytænkning, der er i Borgertorvets indretning.

- Skal vi også give 17.000 kr., når husmoderforeningen fra Sønderborg kører til Frederikshavn, spiser frokost og besøger Palmestranden?, spørger Peter Laigaard.

Hvad mener du? Skriv gerne din kommentar i feltet under artiklen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Peter Laigaard, Frederikshavn 16-04-10 12:10:
Kære alle.

1. Det er et velkendt journalistisk arbejdsredskab at følge med i kommunens postlister med dagsordener og referater. Om denne sag er stor nok til et indlæg på kanalfrederikshavn eller ej, tror jeg vi skal lade redaktionen bestemme. Afvigende standpunkter plejer dog at være "godt stof" og jeg må stå ved mine synspunkter og forklare dem.

2. En anden frygtet debattør på kanalen gør en dyd ud af at debatter skal være personlige - der har jeg ikke noget ønske om.

3. Til de tre debattører der synes jeg går i "små sko" må jeg bare sige at vi ved hvert møde behandler en stribe ansøgninger om mindre beløb, hvor vi skal prioritere. Jeg mente - og mener - stadig, at det falder uden for vores område at afholde transportudgifter og forplejning for en gruppe, der besøger byen i 4 timer. Fremvisning og foredrag er selvfølgelig selvfølgelig ok. Jeg har simpelhen aldrig hørt om at en kommune afholder den slags udgifter for gæster der inviterer sig selv.
Vores kasse for frie midler er nu tom - jeg synes vi skulle have brugt de 17.000 til andre ting - vi kan uanset politisk observans forhåbentlig blive enige om at vi kun kan bruge pengene en gang.

4. Tak til Søren Kristensen for hans respekt for "små penge" og at han ser de principielle problemer det her rejser i fremtiden.

Jeg kan se at en anden debattør slet ikke vil anerkende den slags "småproblemer" og forsøger at latterliggøre dem - men nu er vi i kultur og fritidsudvalget altså sat i verden bl.a. for at prioritere også de mindre beløb.
I øvrigt kan det undre mig at denne debattør i andre sammenhænge harcelerer mod den offenlige sektor og skattetrykket, men sådan er der så meget....

Med venlig hilsen

Peter Laigaard
Peter Jensen, 16-04-10 11:13:
Pengene kan jo være tjent ind, næste gang et af kommunens biblioteker skal ansat en en ny bibliotekar?

Karsten:
Du skal se, der falder sikkert også lidt kroner af til diverse aktiviteter i Skagen...

Peter
Peter Bagge-Nielsen, 16-04-10 11:06:
Jeg har en sandfærdig historie fra den virkelige verden:

På en ejerforenings generalforsamling i et større ejendomskompleks rejste en dame en skarp kritik af den person der fordrede kattene. Fodringen med et par dåser kattemad skete på et græsareal 100 meter fra ejendommen. Men damen var meget vred og oprevet.

Herefter rejste den ældre mand, der elskede kattene, sig op og sagde: "Hvis dette er et udtryk for de problemer vi har i ejerforeningen, så har vi INGEN problemer".

Jeg tænker på hvad den ældre mand sagde når jeg læser om problemet med den gratis frokost til en gruppe bibliotekarer.

God fredag og weekend!
Christian Hvid Amstrup, Frederikshavn 16-04-10 10:28:
Jeg må godt nok være helt ærlig og sige, at det lyder som om at Peter Laigaard gør alt for at få noget "air-time". Det at gøre et stort nummer ud af 17.000 kr. er godt nok for åndssvagt.
Niels Østergaard, Frederikshavn 16-04-10 09:48:
De små sko!
17000,- for at give 60 mennesker en god oplevelse af Frederikshavn, må siges at være billigt!
Bibliotekarer arbejder jo ikke kun med at støve bøger af. De formidler også tanker og ideer! Og som opvarmning til deres konference her i 2012, er det jo godt tænkt! Det er jo ikke "bogafstøverne" ,som tager på konference. Det er de ambitiøse og nysgerrige. Dem som kan bruge forbindelserne og inspirationen konstruktivt bagefter.
Husk på at vi for resten af Danmark, bor i verdens ende! Enten skal vi være fremme i skoene med at blande os i nationens aktiviteter, eller også skal vi lave en afviklingsplan!
Politikere som forsøger at brande sig selv på den her slags småting, går simpelthen i for små sko!
Jesper Andreasen, 16-04-10 08:27:
17.000,- var givet godt ud, hvis man havde overnattet i Frederikshavn, for så havde et af de lokale hoteller haft en indtægt. Overdrevent at bruge så mange penge på nogen der ikke skal/vil bo i Frederikshavn og kommer de i 2012 ja så har det jo intet med de her arrangement at gøre. Man bruge midler med større omtanke...men er enig i at det er vigtigt stadig at "brande" vores område!
Karsten Drastrup, 15-04-10 23:54:
Nu skal man da endelig huske at markedsføre Frederikshavn
Sæby,Skagen og de andre små byer skal jo sikkert nok hjælpe med at betale
Alt for Frederikshavn
Lad os få et program der dækker hele kommunen ,hvis der skal brændes penge af til den slags FIS
Skal vi andre se noget må vi selv betale,
Lars Stæhr, Frederikshavn 15-04-10 23:42:
Kunne man finde plads i programmet for de pågældende bibliotekares besøg, kunne de jo spise rundt om på byens spisesteder. Dette ville støtte erhvervslivet og "byens skribenter på godt og ondt" ville forhåbentligt bedre kunne spise denne udgift. Vi skal aldrig være bange for at markedsføre vores dejlige by, og markedsføring koster altså....

Mvh Lars
Peter Laigaard, Frederikshavn 15-04-10 22:52:
Kære Per.

Hvis du søger inspiration og viden i forbindelse med dit arbejde tror jeg faktisk at det er meget almindeligt at din arbejdsplads afholder udgifterne. Det kræver formentlig et relevant arbejdsprogram. Udgifter der er private - ja dem betaler man selv.

I det program vi har fået forelagt skal frederikshavn kommune dels betale for transporten af gæsterne - efter de to dage i aalborg - fra Aalborg via Hjørring til Frederikshavn - inden de rejser til Göteborg - samt bespisning her i Frederikshavn.

Selvfølgelig skal vi byde dem velkommen og stille lokaler/foredrag til rådighed - men vi skal altså ikke betale deres transportudgifter og forplejning. Det plejer vist at være sådan man betaler for at få den slags oplevelser.

I programmet arbejder man iøvigt kun med en meget beskeden deltagerbetaling.

Med venlig hilsen

Peter Laigaard
søren kristiansen, frederikshavn 15-04-10 20:28:
"Inden I nu kører for meget rundt i det her - vil jeg lige sige at alle har brug for inspiration og viden så man kan træffe bedre beslutninger også bibliotikarer".
Korrekt Per men hvor går grænsen ?. Som du skriver så kommer de i 2012, og det er flot og virkelig noget vi har brug for, men den beslutning var truffet INDEN man bevilligede 17.000 til et besøg. Det handler ikke om de 17.000, men om hvor man får mest for pengene, og skal vi bruge penge på bibliotekarer så kan jeg finde rigtig mange vi bør invitere, men som sagt så må der være en grænse for hvor langt man kan/vil gå.
Per Malmberg, Frederikshavn 15-04-10 20:08:
Inden I nu kører for meget rundt i det her - vil jeg lige sige at alle har brug for inspiration og viden så man kan træffe bedre beslutninger også bibliotikarer.
Og så kan jeg iøvrigt også glæde jer med at Dansk biblioteksforening skal holde sin årskongres i Arena Nord i 2012, Så er pengene tjent ind igen og de virkelig skal få at mærke at vi gør en dyd ud af at være værter.
søren kristiansen, frederikshavn 15-04-10 18:20:
Hvad holder bibliotekarer egentligt konference om ?. 3 dage i Nordjylland og vel det samme i Göteborg. 10.000 offentlige kroner fra Aalborg, 17.000 fra Frederikshavn, overnatning, løn, løn til afløsere, rejse, diæter mv.Mon 30 smede fra MAN kunne få samme tur hvis de meddelte de ville rundt og se på hønseavl. Når man læser sådan noget her kører John Mogensens sang "der er noget galt i Danmark" rundt i hovedet.
søren kristiansen, frederikshavn 15-04-10 17:14:
Jeg har lidt svært ved at se bibliotekarer som turist ambassadører, men slå lige en smut omkring Arenaen og fortæl dem at de bør holde deres næste landskongres i deres forbund her i byen, så er pengene givet rigtigt godt ud. De har 5.000 medlemmer så deres kongres må have en størrelse der er interessant.
Peter Laigaard, Frederikshavn 15-04-10 15:21:
Hej Peter.

Vores budget i kultur og fritid er delt op i flg. blokke:
Folkeoplysning ca. 25 mio., Faciliteter ca. 25. mio.; Museer, biblioteker mv. 52 mio. Hertil kommer end mindre fri pulje på ca. 1 mio. som vi bruger til at understøtte mange arrangementer og aktiviteter, der falder uden for de "faste modtagere". Den pulje har vi stort set brugt for i år.
Det er i de lys du skal se mine indvindinger. Vi har begrænsede ressourcer og vi ser iøvrigt hele tiden på om det kommer vores egne borgere til gode og/eller skabe omsætning i vores område - det gør det her besøg ikke. Markedsføring af kommunen hører i øvrigt til under økonomiudvalget.

For selvfølgelig skal vi ikke bruge alle pengene på sport, hvad vi bestemt heller ikke gør.

Men jeg skal ikke ligge skjul på at jeg synes at investeringer i sport er en god investering :-)
Peter Jensen, 15-04-10 15:09:
Det er da helt ok, at man giver tilskud til forskellige arrangementer. Hele puiljen skal vel ikke gå til sporten? ;-)

Peter

Informationer til denne nyhed

Læst: 1276 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.8 af 5 fra 11 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder