Gå til hoved-indhold
08. juni 2017 - kl. 11.06

Billeder med værdi på Privatskolens gange

  • 1 af 6
    FOTO: Ulrik Bang
  • 2 af 6
    FOTO: Ulrik Bang
  • 3 af 6
    FOTO: Ulrik Bang
  • 4 af 6
    FOTO: Ulrik Bang
  • 5 af 6
    Skoleleder Flemming Horsfeldt er glad for samarbejdet med Ulrik Bang, der har været en aktiv sparringspartner i idéudviklingen og udvælgelsen af værdibillederne.
  • 6 af 6
    Skoleleder Flemming Horsfeldt er glad for samarbejdet med Ulrik Bang, der har været en aktiv sparringspartner i idéudviklingen og udvælgelsen af værdibillederne.
Af: Kanal Frederikshavn

Nye, store billeder har til formål at visualisere værdierne på Privatskolen i Frederikshavn.

- Vi har to grundlæggende værdier. Den faglige del er, at vi gør os umage, og den sociale del er, at vi er ordentlige ved hinanden. Værdierne er ikke bare ord, men de er selve fundamentet for skolen, og derfor benytter vi enhver lejlighed til at tale om dem og deres betydning.

Det forklarer skoleleder Flemming Horsfeldt fra Privatskolen. Han har taget flere midler i brug for at synliggøre værdierne og minde både elever, lærere og forældre om deres betydning. I forvejen spiller netop det at gøre sig umage og opføre sig ordentligt en stor rolle ved eksempelvis indskrivningssamtalerne med kommende elever og deres forældre og i snakken med klasser, der kan have trivselsproblemer.

- Én ting er snak og en masse ord, noget andet er formidling af værdierne på en mere visuel måde. Derfor valgte vi at samarbejde med den lokale, professionelle fotograf Ulrik Bang fra firmaet Kasik, der har stor erfaring med visuel historiefortælling. Han har nu leveret 10 store fotos til udsmykning af skolen. Billederne tager udgangspunkt i netop vores værdier og viser skolens egne elever, og de har allerede i de første dage givet anledning til gode snakke om budskaberne i de flotte sort/hvide fotos, siger Flemming Horsfeldt.

Skolelederen har eksempelvis talt med en 3. klasse om deres opfattelse af billederne, og her mente en af drengene, at fotografen nok har taget farverne ud af billedet, for at hans budskab skal komme mere frem.

- Det er netop den slags refleksioner, vi håber på fra børnene, for så kan vi jo tale videre om, hvad budskabet så er, forklarer Flemming Horsfeldt.

Han er glad for samarbejdet med Ulrik Bang, der har været en aktiv sparringspartner i idéudviklingen og udvælgelsen af værdibillederne. De store fotos hænger nu på væggene i gangene og i samlingssalen, og skolelederen understreger, at gæster gerne må komme forbi og se dem.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...