Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.05.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Billetsalget til Skagen Festival starter i morgen

Fra i morgen kl. 16.00 er det muligt at købe billetter til Skagen Festival, som blandt andre byder på verdenskendte Procol Harum.

Mandag d. 7. maj åbner billetsalget til dette års Skagen Festival, som er den 42. i rækken. Billetsalget har holdt flyttedag, og det vil nu være at finde i Kulturhus Kappelborg. 

 

Festivalens kontor er beliggende på 1. sal ved Musikskolen. Første åbningsdag er mandag den 7. maj fra kl. 16.00. Årets musikprogram har længe været tilgængeligt på Skagen Festivals hjemmeside, og i løbet af denne uge ligger den velkendte programbog rundt omkring i Skagen hos de mange sponsorer, butikker, pengeinstitutter, hoteller/restauranter og mange andre erhvervsdrivende, ligesom den vil være at finde på alle biblioteker i Frederikshavn Kommune. 

Også i år er spektret stort og favnende. Lige fra Projekt Unge Musikere – sidste års nye tiltag og store succes – til The Dubliners og Tom Paxton, som i mange år har glædet og fornøjet Skagen Festivals gæster. Herimellem er der velkendte navne som Scrum, The London Philharmonic Skiffle Orchestra, Lars Lilholt (i år med Copenhagen Drummers) og Tom Donovan. 

Af nye navne glæder man sig til at byde velkommen til og præsentere Esben Kronborg & Band, australske Flap! og ikke mindst dette års hovednavn, Procol Harum. Sidste års Spillemandsmesse var en både stor og rørende oplevelse for en fyldt Skagen Kirke – så der bydes naturligvis igen i år indenfor med Jydsk På Næsen.

Skagen Festival er baseret 100% på frivillig arbejdskraft, og mere end 600 frivillige medhjælpere arbejder i kulissen, så tusindvis af glade festivalgæster kan få en god oplevelse. Har man lyst til at blive en del af det fantastiske team, kan man sende en mail til Lis på medarbejderinfo@skagenfestival.dk. På Skagens Festivals hjemmeside (under fanen ”Om”) kan man læse meget mere om dét at være frivillig medhjælper. På hjemmesiden kan man ligeledes tilmelde sig festivalens nyhedsbrev, som holder en opdateret med nyheder året rundt.
Man kan også finde Skagen Festival på Facebook – hele foråret bydes der velkommen på siden ved at udlodde et eksemplar af festivalens jubilæumsbog ”Skagen Festival gennem 40 år”, hver gang der rundes 100 nye, som ”synes godt om” siden. 


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 654 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close