Gå til hoved-indhold
05. maj 2024 - kl. 13.05

Birgit Munch er gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Birgit Munch er gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR mandag 6. maj kl. 18.00.

I 60'erne var denne unge pige optændt af den hellige atletiske flamme og deltog i den ene konkurrence efter den anden både i indland og udland for atletikklubben FAK66.

Samtidig trådte hun dansen hos Sonja Pii og deltog i akrobatik-undervisning og meget, meget mere.

Håndhold blev det til en enkelt gang, men det var klart det individuelle, der tog kegler hos den unge teenager fra Frederikshavn.

Men som et slag overtog musikken den førende rolle, og selv om hun i dag stadig er aktiv på gymnastikholdene, er det og har været musikken, der har været hendes drivende kraft gennem hele voksenlivet.

Birgit Munch er i studiet til en snak, som selvfølgelig handler om blandt andet de 17 musicals, hun og hendes ensembler satte op på frederikshavnske scener fra slut 80'erne og 25 år frem i tiden.

- Kammerpigerne, Oldfruerne og Stuepigerne skal vi selvfølgelig også runde, men derudover bliver der også mange sjove glimt fra barndommens år på Vibevej, skolegangen på Ørnevejen og Pladeparade i Badmintonhallen med efterfølgende deltagelse i Musikalske Venner med Sten Bramsen, fortæller tiltrettelægger Jenny Larsen.

Du kan lytte til udsendelsen i radioen:
Frederikshavn 106,6 HMz
Østervrå 103,5 MHZ
Sæby 97,4 HMz

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...