Gå til hoved-indhold
18. oktober 2011 - kl. 18.10

Bjarne Laustsen: - Jeg er ikke borgmester-kandidat

  • 1 af 2
    FOTO: Folketinget
  • 2 af 2
    Bjarne Laustsen (A): - Det flotte valg med 18.733 stemmer forpligter mig til at blive på Christiansborg og her kæmpe ganske almindelige menneskers sag.
Af: Kanal Frederikshavn

- På trods af flere hundrede opfordringer og forespørgsler gennem de seneste par år, om jeg kunne tænke mig at blive borgmesterkandidat i Frederikshavn Kommune, har jeg valgt at takke pænt nej. Jeg vil fortsat koncentrere mig 100 pct. om, at varetage nordjyske interesser i Folketinget.

Det understreger folketingsmedlem Bjarne Laustsen i en pressemeddelelse.

Mange har her på det seneste bl.a. henvist til de mere end 8000 personlige stemmer, Bjarne Laustensen fik ved folketingsvalget alene i Frederikshavn Kommune, som en god begrundelse for, at han skulle være sit partis nye borgmesterkandidat i Frederikshavn.

- Det er jeg selvfølgelig både glad og stolt over. Socialdemokraterne i Frederikshavn Kommune blev ved sidste kommunalvalg tilsidesat af et flertal af V, K og SF, og det bliver derfor også en kæmpe udfordring for en ny borgmesterkandidat at samle hele Frederikshavn Kommune. Det håber jeg meget må lykkes, da Socialdemokraterne skal tilbage på sporet som Frederikshavn Kommunes førende ”regeringsparti”, mener Bjarne Laustsen.

- Jeg har valgt, at jeg i stedet vil lytte til de rigtig mange røster, der har sagt, at det flotte valg med 18.733 stemmer forpligter mig til at blive på Christiansborg og her kæmpe ganske almindelige menneskers sag. Det vil jeg fortsat gøre med ubegrænset gejst. Udfordringerne lige nu er kæmpe store, og det både hvad angår at skaffe arbejde og uddannelse til alle, samt at sørge for, at vi har et land i bedre balance i forhold til statslige arbejdspladser, udligning mm.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...