Bjarne Laustsen raser mod statsministeren
- Bjarne (A): - Det er inderligt usympatisk, at ledige skal betale regningen for de udækkede skattelettelser, VK-regeringen så letsindigt har spredt omkring sig siden 2001.
Så forsynede Lars Løkke sig lige med sin helt egen udgave af ”efterlønssagen”. Som enkelte endnu kan huske, blev reformen af efterlønsordningen fra 1999 set af mange som udtryk for, at Poul Nyrup Rasmussen løb fra løftet om at bevare efterlønnen. Nu er statsminister Lars Løkke så skredet fra alle sine løfter om ikke at røre dagpengene.
Nok vidste vi, at der gennem snart mange år har været en intens kampagne mod dagpengeperioden. Bankernes cheføkonomer, Arbejdsmarkedskommissionen, Dansk Industri og de borgerlige partier har kørt lige så hårdt på at forringe dagpengene, fordi det lykkedes dem med succes at lette topskatten sidste år. Men vi havde dog klare forventninger om, at dagpengeperioden ikke ville blive ændret, især i en tid med stigende ledighed.
Vi har aldrig fået et svar på det helt centrale spørgsmål: Hvordan er det lige, der opstår ny arbejdspladser til de ledige, bare fordi de kun får dagpenge i to år? Hvilken mekanisme er det, der træder i kraft? Hvorfor tror man, at der står ledige job klar allerede efter to års arbejdsløshed? Og hvorfor så ikke bare afskaffe dagpengene helt, så må man da automatisk have skabt job til alle dagpengemodtagere, ikke?
Det er inderligt usympatisk, at ledige skal betale regningen for de udækkede skattelettelser, VK-regeringen så letsindigt har spredt omkring sig siden 2001. Det er svært at finde ord for, at de arbejdsløse først skal betale prisen i form af deres job – dernæst skal den økonomiske krise ramme dem på dagpengene. Hvis den ledige er så uheldig at dele sit liv med et menneske med arbejde, så bliver indkomsttabet 100 pct., når man flytter fra dagpenge til kontanthjælp. En ægtefælle har nemlig forsørgelsespligt, værsgo.
Det er ekstra dårlig timing i en tid med stigende ledighed og dertil aftalebrud, fordi dagpengeperiodens længde bygger på en trepartsaftale fra 1998 hvor både V og K var med som en del af finanslovsaftalen. Det her er simpelthen ren aflivning af den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor vi i Danmark har forholdsvis let ved at hyre og fyre, men efter nattens nedrivningsaftale bliver den samlede fagbevægelse sandsynligvis nødt til at kræve længere opsigelsesvarsler.
Tidligere har alle tre partier lovet ikke at røre dagpengene; ind i mellem har de forsøgt at sætte dagpengene ned. Men nu vil de helt forhindre de arbejdsløse i at få dagpenge, fordi de ændrer fuldstændig på optjeningskriterierne. Socialdemokratiet har fremlagt en ”Fair løsning” - vi synes det var mere relevant, at regeringen gik af og overlod spørgsmålet til vælgerne om, hvordan politisk utroværdighed belønnes.
