Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.12.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Blackhawks involveret i gyserafslutning i aften

Frederikshavn Blackhawks er forsvarende danske mestre, men slutter blot på tredjepladsen i grundserien, hvis holdet taber i aften.
Frederikshavn Blackhawks' damer er involveret i en meget spændende slutspurt på grundserien. Der resterer én kamp, og kun Hjørrings fjerdeplads er afgjort. 

 

Efter Blackhawks flotte sejr tirsdag aften i Aarhus er alt nu åbent før den sidste kamp - i aften i Aalborg.

Med en sejr eller to point er Blackhawks vinder af grundserien. Et point giver en andenplads, mens et nederlag skubber dem ned på tredjepladsen.

Der blev vist stor moral i den meget lige kamp mod ÅFK i Tilst-hallen. Blackhawks kom foran med 1-0 og 2-1, men efterfølgende hang man lidt bagefter igennem kampen trods mange fine chancer.

- Heldigvis var vi gode til at svare igen, når ÅFK kom foran. Det sidste mål til 6-6 blev scoret tre sekunder før tid. Det var igen Laura de Fries, der med sit fjerde mål var på pletten og reddede omspillet, oplyser Aage Gøgsig fra Blackhawks.

Her var unge Julie Wilster på plads efter 2.30 i overtiden og scorede det befriende mål til 6-5 og dermed to point med hjem. Det blev pludselig en meget sjovere hjemtur efter endnu en Aarhus-tur på en hverdagsaften.

Der er kampstart kl. 19.00 i aften i Aalborg.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close