Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.01.2020 | Af: Michael Frederiksen

Blackhawks' kvinder tabte 1-5 til AaB i pokalfinalen

Frederikshavn Blackhawks tabte 1-5 til AaB Floorball i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted.
Det lykkedes ikke for Frederikshavn Blackhawks' kvinder at vinde årets pokalturnering i floorball. 

 

Efter den knusende 17-2-sejr i går i semifinalen i Final4-stævnet i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted var dagens finalemodstander som ventet af en helt anden kaliber.

AaB Floorball ser ud til at være i en klasse for sig i denne sæson. De vandt 5-1 (2-0, 2-0, 1-1) over Blackhawks og sikrede sig dermed pokaltitlen. Mette Nielsen, assisteret af Helle Grønbech, reducerede til 1-5 for Blackhawks med godt fire minutter tilbage af pokalfinalen.

Det var fjerde gang, at Frederikshavn Blackhawks og AaB Floorball spillede mod hinanden i denne sæson, og AaB har vundet alle fire kampe.

7-2, 5-3, 7-5 og 5-1 lyder AaB's sejrscifre. Dagens pokalfinale var altså den hidtil største AaB-sejr i denne sæson i de indbyrdes nordjyske lokalopgør.

AaB er det eneste hold, som Blackhawks har tabt til i sæsonen 2019/2020.

Blackhawks' næste kamp er i ligaen søndag 19. januar ude mod ÅFK (Århus Floorball Klub).

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close