Gå til hoved-indhold
22. december 2009 - kl. 14.12

Blandet julehandel i Frederikshavns butikker

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Handelschef Helle Nørgård Pedersen, FREDERIK: - Der bliver tænkt mere i fornuftsgaver frem for luksus, når der købes julegaver i Frederikshavn.
Af: Kanal Frederikshavn

Butikkerne i Frederikshavn har haft en blandet julehandel. Sådan lyder vurderingen fra handelschef Helle Nørgård Pedersen på årets næstsidste åbningsdag en jul.

 

- Nogle butikker har haft en forrygende julemåned, og andre ligger under sidste år. En subjektiv vurdering på en spinkel baggrund er, at der bliver tænkt mere i fornuftsgaver frem for luksus, når der købes julegaver i Frederikshavn. Derfor er der nogen, der mærker en stigning og andre et fald, oplyser Helle Nørgård Pedersen.

Handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK satsede sammen med mange på butikker på en storstilet markedsføring i julemåneden.

- Jeg er godt tilfreds med vores julemarkedsføring. Om den så har virket, ja, det ved jeg ikke. Det er altid svært at sige, hvad det er, der får kunderne til at købe - men ét er i hvert fald sikkert. Hvis det var blevet en rigtig skidt julehandel, ville vi have været meget ærgerlige over, at vi ikke gjorde noget ekstra, mener handelschefen.

Hun er i fuld gang med forberedelserne til næste års arrangementer i FREDERIK.

- Halloween bliver udvidet. Derudover kaster vi os over noget børnekræmmermarked – i første omgang i vinterferien – men måske også til Søndergågade. Skovmand og Bue kommer hertil og holder deres fødselsdag i april med masser af musik og dertil hørende skrigende teenagere. Traditionerne med Open by Night 4. juni og Open by Christmas sidst i november samt Ildfesten hlder vi fast i, siger Helle Nørgård Pedersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...