Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.09.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Bliv klogere på køb og salg af virksomheder

Køb og salg af ejerledede virksomheder er en svær størrelse for mange. Derfor inviterer virksomhedsmægleren M+A Virksomhedsbørsen A/S nu til MasterClass-event i Frederikshavn, hvor deltagerne får et solidt indblik i både salgs- og købsprocessen.

 

Arrangementet finder sted tirsdag 11. oktober i Arena Nord fra kl. 13.30 til 18.00.

M+A MasterClass henvender sig specifikt til eksisterende og kommende ejerledere, og eventet har til formål at sikre deltagerne et solidt indblik i både salgs- og købsprocessen. Eventet afvikles i samarbejde med en række eksperter på området – herunder en revisor, en advokat, et pengeinstitut og Vækstfonden.

Todelt event
Eventet består af to separate dele. Den faglige del dækkes på seminaret, mens man på den efterfølgende messe har mulighed for individuel og fortrolig sparring med eksperterne. På den måde vil arrangørerne skabe de bedst mulige rammer for deltagerne.

– Deltagerne får et unikt indblik i de vigtigste forhold og områder, de skal være opmærksomme på og have styr på. Samtidig tegnes et billede af, hvordan forudsætningerne ser ud efter pandemien og med den aktuelle krigssituation, vi desværre oplever i Europa lige nu. Deltagerne bliver klædt på til hele processen, og derved får de mulighed for at forberede sig bedst under hensyntagen til den aktuelle situation, siger Frank Jensen, der er administrerende direktør M+A Virksomhedsbørsen A/S. Han uddyber:

– Når man skal købe eller sælge en virksomhed, er der ofte en lang række spørgsmål, der skal besvares, og det kan være en vanskelig og uoverskuelig opgave at håndtere hele processen. På eventet har vi derfor samlet en række eksperter med stor praktisk erfaring inden for både køb og salg af ejerledede virksomheder. Det skal give deltagerne kvalificerede svar på alle tænkelige spørgsmål, som de må sidde inde med.

Program
Programmet for eventet i Frederikshavn ser således ud:
13:30-14:00: Indlæg v/Frank Jensen, CEO, M+A Virksomhedsbørsen
14:00-14:15: Indlæg v/Christian Tanbæk Nielsen, Vækstfonden
14:15-14:45: Indlæg v/Thomas Bang Christensen, advokat, ejerpartner, HjulmandKaptain
14:45-15:15: Indlæg v/Kristian Thostrup, partner, statsautoriseret revisor, BDO
15:15-15:45: Indlæg v/Lars Holbæk Jespersen, afdelingsdirektør Erhverv, Sparekassen Danmark Frederikshavn og Sæby
15:45-16:00: Pause
16:00-18:00: Ejerledermesse

Udover ovenstående indlægsholdere vil følgende udstillere deltage på ejerledermessen:

ipnordic – Flexlease – JDM – PH Cloud Service – Make My Strategy – Jysk Kapitalrådgivning – GreveHolm Consult – ASNET BOARD – Erhvervshus Nordjylland

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close