Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.09.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Bliv Store Nørd for en dag på Fr.havn Bibliotek

Sådan ser de rigtige Store Nørder ud, kendt fra DR.

Tag din far eller din bedste ven under armen og kom ned på Frederikshavn Bibliotek lørdag 25. september fra kl. 10-14. Via videoklip vil Nørderne guide dig gennem tre sjove forsøg. Vi garanterer en sjov og spændende dag for alle og trækker lod om to ægte NØRD T-shirts til to heldige vindere.

 

Frederikshavn Bibliotek inviterer i samarbejde med Ramasjang Live til Store Nørd Dag, og DR’s Store Nørder har udviklet tre forsøg specielt til dagen, som fejres på knap 100 biblioteker landet over.

Ramasjang Live leder også efter Danmarks Største Nørd, og du kan enten tage et billede af det, du nørder med derhjemme eller tage din nørdede samling med til Nørd Dag på biblioteket. Det kan være alt fra samlingen af kuglepenne, hatte, viskelæder eller billeder af dig, der er alt for nørdet med en computer en stor stak bøger mm.

Vinderen kåres i Ramasjang Live og vinder også en ægte Nørd T-shirt. Biblioteket sørger for at maile billederne direkte til Ramasjang Live eller for at uploade sjove klips via webcam.

Er du en ægte FORSØGS-NØRD og vil teste Store Nørdernes forsøg?

- Er du 8 år eller derover?
- Har du en forsøgsmakker?
- Hvis ikke, så få fat i din ven, bror, far, mor, nabo, lærer eller oldemor…
- Tilmeld dig i børnebiblioteket – gerne inden 23. september.

Alle børnebiblioteker i Danmark arbejder i disse måneder med det fælles tema NØRDER, både på børnebibliotekernes fælles website www.pallesgavebod.dk og i forbindelse med samarbejdsprojektet Iøjenhøjde med Danmarks børn, som koordinerer Ramasjang Lives aktiviteter med landets børnebiblioteker.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 400 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder