Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.08.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Bliver professionel, skifter klub og dropper USA

Lucas Bjerregaard dropper USA og debuterer i næste uge som professionel.

OPDATERET KL. 13.30: Golfspilleren Lucas Bjerregaard fra Frederikshavn dropper sit planlagte 4-årige ophold i Florida og bliver straks professionel. Samtidig skifter det snart 20-årige golftalent klub. Han forbliver medlem af barndomsklubben i Frederikshavn, men vil fremover repræsentere Lübker Golf Resort på Djursland.

 

- Jeg er meget glad for aftalen med Lübker, som giver mig adgang til et klasseanlæg med fremragende træningsfaciliteter, siger Lucas Bjerregaard i en pressemeddelelse fra Lübker Golf Resort.

Han havde ellers næsten pakket kufferten og fløjet til USA, men kom i sidste øjeblik på andre tanker.

- Der var en masse usikkerhed om diverse dokumenter, optagelsen på skolen og spilletilladelser i forhold til collegeholdet. Jeg turde ikke løbe risikoen for at ikke at komme til at spille golf det næste halve år, så derfor valgte jeg at takke nej til college og turne pro i stedet. Og det er jo ikke det værste alternativ, siger Lucas Bjerregaard til www.golf.dk.

På Lübker Golf Resort er man meget tilfreds med tilgangen af den tidligere danske europamester og VM-sølvinder:

- Vi er meget stolte af at kunne tilknytte Lucas Bjerregaard, som nu får mulighed for at bo og træne under de bedste betingelser på Lübker. Vi er i færd med at opbygge et indendørs Golf Academy, som under ledelse af vores headpro Fredrik Johnson kommer til at rumme de mentale, fysiske og tekniske aspekter i golfspillet. Der er flere proer, som har vist interesse, så Lucas bliver ikke den sidste pro, der skifter til Lübker, siger Per Kærsgaard, adm. direktør i Lübker Golf Resort.

Lucas Bjerregaard, som fylder 20 år på søndag, vandt i 2010 det individuelle europamesterskab, ligesom han sammen med Morten Ørum Madsen og Joachim B. Hansen sikrede Danmark en historisk sølvmedalje ved VM for hold i Argentina.

Den nyslåede Lübker-spiller har sin første opgave som professionel i næste uge, når han på sin nye hjemmebane spiller med i Challengetour-turneringen ECCO Tour Championship.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1356 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.6 af 5 fra 10 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder