Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.05.2012 | Af: Else Marie Berner

Blog: Hvad gør du, hvis lysten til sex forsvinder?

Else Marie Berner: - Find frem til, hvad der virkede dengang, I var nyforelskede og hop ud i det igen.

Else Marie Berner blogger på Kanal Frederikshavn: Ikke i aften, skat! Mon ikke det har lydt sådan i mange hjem igennem årene. Det tror jeg. Og det gælder både fra mænd og kvinder.

 

Det er helt normalt ikke at have lyst til sex i perioder. Der kan være tidspunkter, hvor job, sygdom, træthed, småbørn eller tidspres får overtaget lysten til sex og samvær med sin partner. Den periode skal selvfølgelig ikke var for længe, for så er det tid til at se indad og se, hvad det er, som gør, at I bliver ved at leve på den måde uden at lave forandringer.

Når man er kommet på den anden side, er det igen værd at sætte fokus på intimiteten og nærværet og vende tilbage til det gode og dejlige. Hvis forholdet har varet flere år, vil man opdage, at lyst til sex og et aktivt sexliv ikke kommer af sig selv. Der skal arbejdes, kommunikeres og tilrettelægges ofte for at få det passet ind i en travl hverdag, hvor job, børn, hus og have også skal passes. Ind imellem skal børnenes og ens egne fritidsaktiviteter også passes ind. Ikke at forglemme familie og venner, som skal passes.

Vi køber kogebøger, bøger med slankekure, bruger masser af tid på nettet og på at pleje vores krop. Men tid til at pleje vores sexliv nedprioriteres ofte.

Og jo længere tid, der går uden sex, jo sværere er det at komme i gang igen. Det bliver næsten lidt akavet, selvom det føltes naturligt før i tiden. Når der ingen kærtegn og kys findes, forsvinder intimiteten, og når den forsvinder, forsvinder nærheden også. Når den forsvinder, er sexlivet lige så stille gået død. Den onde cirkel er startet, og når den først er det, er den svær at bryde.

Kommunikationen er vigtig her. For hvis sexlysten bare er forsvundet for den ene part, er det vigtigt at få fortalt hvorfor og fortælle, det ikke har noget med partneren at gøre, men at det er én selv, som føler sig presset eller overvældet. Selvfølgelig hvis problemet er, at lysten er forsvundet på grund af partneren, er det jo også vigtigt at få formidlet, så der kan arbejdes på problemet.

Men det er også vigtigt ikke at dunke sig oven i hovedet, fordi lysten til sex er forsvundet. Det kommer den i hvert tilfælde ikke tilbage af. Men prøv at tænke over, HVORNÅR og HVORDAN lysten kom FØR i tiden.

Var det, når partneren var særlig hjælpsom og opmærksom, eller når han/hun roste dig for at se godt ud, eller når han/hun kikkede på dig på en bestemt måde? Eller når kvinden havde fundet det frække undertøj frem? Eller måske, når I masserede hinanden og blev fuldstændig opslugt af hinandens kærtegn og kys?

Find frem til, hvad der virkede dengang, I var nyforelskede og hop ud i det igen.

For hvis noget ikke virker, så prøv noget andet.

MAN KAN SE VERDEN PÅ FORSKELLIGE MÅDER, MEN DET ER SÅDAN, SOM JEG SER DEN.

Læs mere på www.elsemarieberner.dk.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Helle Hornshøj

VideoerTilføj video

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 3811 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.5 af 5 fra 17 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
05-06 -  Rejsningen lever sit eget liv - in...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close