Gå til hoved-indhold
07. september 2022 - kl. 00.09

Blomsterbinderiet i Søndergade drejer nøglen

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Blomsterbinderiet i Søndergade i Frederikshavn er lukket. Butikken havde åbent i lørdags, men søndag kunne man læse følgende på Facebook: "Butikken er lukket fra dags dato for bestandigt."

Indehaver Martin Jennet oplyser til Kanal Frederikshavn, at lukningen skyldes "medarbejder-problemer". Derudover ønsker han ikke at forklare, hvorfor han ar valgt at lukke butikken.

Blomsterbinderiet åbnede i maj 2020 i de lokaler, der tidligere husede blandt andet Søndergades Kaffe & The samt Roses Boghandel.

Målet var at skabe en lækker blomsterbutik i Frederikshavn, som sprudlede med nye idéer og tanker.

Martin Jennet ejede Blomsterbinderiet, men arbejdede ikke selv i butikken i Søndergade.

Blomsterbinderiet er den anden butik i Frederikshavn, som de seneste dage har valgt at lukke. I går kunne vi fortælle, at Salling Outlet ligeledes havde sidste åbningsdag i lørdags.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...