Gå til hoved-indhold
23. april 2024 - kl. 20.04

Bo Uggerhøj: - Jeg føler virkelig ikke, jeg er skyld i noget

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

- Jeg føler virkelig ikke, jeg er skyld i noget. Jeg føler bare, at vi har prøvet at plastre den havn til med virksomheder udefra, der kan skabe noget erhvervsliv og nogle arbejdspladser, siger Bo Uggerhøj til Nordjyske.

Han var indtil efteråret 2023 formand for bestyrelsen i Frederikshavn Havn. Nu vil Frederikshavn Kommune have foretaget en advokatundersøgelse af Frederikshavn Havn. Det ser Bo Uggerhøj frem til.

- Så kan fortroligheden trækkes væk, og vi får mulighed for at forklare os ned i mindste detalje. Vi er glade for, at fakta nu kommer på bordet og bliver vist frem. Der tror jeg, at jeg taler for mange tidligere bestyrelsesmedlemmer, udtaler Bo Uggerhøj til Nordjyske.

Borgmester Birgit S. Hansen lægger ikke skjul på, at hun mildest talt er utilfreds med den direktion og de betyrelsesmedlemmer, som nu er fortid i Frederikshavn Havn.

Det er dog en kritik, som Bo Uggerhøj undrer sig over.

- Hun har været med til tonsvis af møder med havnens ledelse, og hun har modtaget notater, sms'er, mails, tiårs-prognoser, budgetter og årsregnskaber til godkendelse. Hun har været orienteret mindst lige så godt som bestyrelsen nede på havnen, siger Bo Uggerhøj til Nordjyske.

Poul Knudsgaard, der er midlertidig direktør i den kriseramte havn, har påpeget, at det er helt galt, når der er en omsætning på 75 millioner kroner og en gæld på 1,6 milliarder kroner, men den køber Bo Uggerhøj ikke.

Han påpeger, at havneudvidelsen er en langsigtet investering, og allerede i år vil omsætningen "stige markant", fordi Stena Oils flere års forsinkede terminal endelig er taget i brug.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...