Gå til hoved-indhold
03. januar 2011 - kl. 14.01

Bøgsted - Rode - Laigaard udfordrer borgmesteren

  • 1 af 2
    FOTO: Torben Jensen
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

I det sidste af fire afsnit i vores nytårsserie med borgmester Lars Møller (V) har vi bedt de tre byrådsmedlemmer Paul Rode Andersen (SF), Peter Laigaard (LA) og Bent Bøgsted (DF) stille et konkret spørgsmål til byens førstemand.

Paul Rode Andersen: Hvad synes du om regeringens måde at behandle kommunerne på?

- Jeg har fuld forståelse for, at regeringen strammer skruen. Danmark kan ikke bruge flere penge, end vi tjener. Det mærker vi selvfølgelig også ude i kommunerne, og det er en opgave, som vi kan løse. Arbejdsmarkedsområdet er dog blevet lavet om fra den ene dag til den anden. Det er barske løjer, som vi ikke er tilfredse med, og det skal vi også nok nævne, udtaler Lars Møller.

Peter Laigaard: Venstre gik til valg på økonomisk genopretning. Hvordan synes du selv, det går?

- Det er en stor opgave, som hele byrådet tager alvorligt, og vi går i den rigtige retning. Jeg kunne måske nok - ligesom andre - på nogle områder have ønsket, at vi skar længere ind til benet, men jeg bliver nødt til at have respekt for, at det er byrådet, der bestemmer, siger Lars Møller.

Bent Bøgsted: Hvordan går det med at skabe muligheder for erhvervsudviklingen i Frederikshavn Kommune?

- Vi er godt kørende. Vi har en strategi, som bygger på fire områder, hvor vi er stærke. De ting, vi kan, skal vi passe på. Specielt på det maritime område er der virksomheder, som tror på fremtiden. Vi har også i den kommunale administration en stærk erhervs- og udviklingafdeling, som arbejder tæt sammen med Frederikshavn Erhvervsråd, bemærker Lars Møller.

Klik på billedet og se indslaget med borgmesteren. Du kan se de tre andre afsnit i serien ved at klikke på de tre links længere oppe til højre på denne side.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...