Gå til hoved-indhold
08. december 2009 - kl. 04.12

Børn er som julegaver - indholdet er vigtigst

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    En glad prismodtager, Anna Marie Pedersen, sammen med sin mand og fire børn efter prisoverrækkelsen.
Af: Kanal Frederikshavn

Anna Marie Pedersen - kvinden bag GnaskeHelten - har netop som den første modtaget Frederikshavn Kommunes Sundhedsprius på 10.000 kr. Inspireret af den søde juletid sender hun denne opfordring videre til alle forældre.

- Som lærer kan jeg ikke lade være med at undre mig, når jeg ser børn i dyrt tøj samtidig med, at de får lov til at leve af pap, fedt og sukker. Husk, at børn er som julegaver. Indholdet er vigtigere end indpakningen, siger Anna Marie Pedersen.

GnaskeHelten.dk er en portal, hvor du finder støtte til det sunde familieliv for både børn og voksne. Anna Marie Pedersen håber, at hun den kommende tid finde nogle samarbejdspartnere til GnaskeHelten. Firmaer, der vil hjælpe GnaskeHelten med at hjælpe børnefamilier i hele landet.

- Jeg er meget, meget glad for og rørt over at få prisen. Det føles godt at få anerkendelse for mit arbejde. Det føltes også godt at stå sammen med de andre nominerede og høre om deres bedrifter i kampen for et sundere børneliv. Forældre, institutioner, skoler og resten af samfundet deler ansvaret for at give børnene de rette opvækstvilkår, fortæller Anna Marie Pedersen, der er lærer på Fladstrand Skole i Frederikshavn.

- Jeg brænder for, at børn skal leve sundt. Det gør jeg af den simple årsag, at jeg hver eneste dag på arbejde oplever, hvordan mange børn skal kæmpe mere med at lære og være, end de burde. Jeg har oplevet børn, der "vågner" og får mere ud af det sociale, undervisningen og livet - når de begynder at leve sundere. Med sådanne oplevelser er det ikke svært fortsat at kæmpe for, at dette skal være alle børn forundt.

Frederikshavn Kommune ønsker at belønne sundhedsfremmende initiativer som led i det overordnede mål, at Frederikshavn vil være Nordjyllands sundeste kommune.

Sundhedsudvalget har derfor besluttet, at der fra 2009 skal uddeles en årlig sundhedspris på 10.000 kr. til en eller flere borgere, en forening, en organisation eller en institution, der har gjort en særlig indsats for at fremme sundheden i Frederikshavn Kommune.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...