Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.09.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

Børn får tiltrængt støtte til deres fritidsaktiviteter

Formand Erik Sørensen, Dansk Julehjælp: - Vi har konstateret, at der er et uopfyldt behov for støtte til flere familier end dem, som vi har henvendt os til.
Ved efterårets komme starter en hel række fritidsaktiviteter for børn. Det har fået Dansk Folkehjælp i Frederikshavn til at sætte et nyt støtteprojekt i gang.

 

- I forbindelse med uddeling af vores Julehjælp sidste år fik vi et klart indblik i, at det var vanskeligt for mange af de familier vi støttede at få penge til overs til betaling af børnenes fritidsaktiviteter og udstyr. Det er et problem for en god opvækst for børnene, og vi henvendte os til kommunen med denne viden for at samarbejde om et støtteprojekt for disse familier. Det fik vi ikke så meget ud af, som vi havde forventet, siger formand Erik Sørensen.

Dansk Folkehjælp har alligevel besluttet at gennemføre en støtteordning til børn i alderen 3 -12 år, som kommer fra familier med enlig forsørger på kontanthjælp, således at det ikke er økonomien, der er en hindring for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter sammen med deres venner/veninder.

- Vi har skrevet ud til samtlige modtagere af vores Julehjælp, om de kunne være interesseret i at søge støtte. Vi præciserede, at forælderen havde det ansvar, at man skulle sende barnet til en fritidsaktivitet – sørge for, at barnet fulgte aktiviteten hele sæsonen og melde tilbage til os, hvad barnet havde deltaget i og hvilken klub man havde været. Vores tilbud på støtte er 2.000 kr. pr. barn i aktivitet. Det kan for eksempel være 1000 kr. til kontingentstøtte og 1000 kr. til udstyr, forklarer Erik Sørensen.

Dansk Folkehjælp modtog ansøgninger fra 51 familier, der repræsenterede 77 børn mellem 3-12 år, der nu skal deltage i en fritidsaktivitet. Der er bevilget 160.000 kr. til dette formål, og pengene er sendt ud til forælderen til selvforvaltning.

- Vi glæder os til alle de positive tilbagemeldinger fra forældrene eller børnene til foråret. Vi har også konstateret, at der er et uopfyldt behov for støtte til flere familier end dem, som vi har henvendt os til. Det bygger vi på, at vi uopfordret modtog ansøgninger fra 56 familier med i alt over 100 børn i denne alder. Det specielle var, at navnet på mange af ansøgerne ikke var danskklingende. Vi tror, at fritidsaktiviteter for børn også kan være vigtig for en god integration i lokalsamfundet, men det ligger udenfor vores arbejdsområde, mener Erik Sørensen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Michael Madsen, Wizion

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close