Børne-rekorder fra hele Frederikshavn Kommune
Børnenes Rekordbog er på gaden igen med bl.a. rekorder fra Frederikshavn, Skagen og Sæby. Udgivelsen fejres i dag kl. 10.00 i Rosengårdcentret i Odense. Her vil børn fra hele Danmark udstille deres rekorder, og der vil være masser af rekordaktiviteter.
Børn fra alle egne af landet lagt overgår sig selv for at slå de gamle rekorder - og for at finde på massevis af nye. Børnenes fantasi og kreativitet har været enorm, og der er 453 nye rekorder ud af i alt 1.180 fantasifulde rekorder.
Ungdomsgården Hånbæk i Frederikshavn er et af regionskontorerne i Danmark. Ungdomsgården tager ud sammen med børn for at godkende rekorder og uddele diplomer. Så har man en rekord eller kunne man tænke sig at slå én af rekorderne i bogen, kan man kontakte Ungdomsgården Hånbæk, Rømøvej 8 i Frederikshavn.
Frederikshavn kommune er godt repræsenteret i den nye udgave af bogen. Fra Sæby er Kasper Sigtenborg Tunsted på 10 år stadig med - med fundet af et kæmpe stort stykke rav på 210 gram.
Fra Skagen har 7-årige Nicklas Terpet i indskolingen på Brovandeskolen lavet flest skift med en flipflap på 1 min.
Frederikshavn er rigt repræsenteret med en del gamle og nye rekorder. Af nye er kommet hvor lang tid med en fodbold på nakken, balancere med en blyant på næseroden, grydesvampe på hovedet, en bog på fødderne, hvor lang tid kan man række tunge, Tordenskiold-stigen til Tordenskioldsdagene i Frederikshavn og mange flere.
For det øvrige Danmark kan læses om:
En 165 cm høj "popcorn mumie"
1.898 hårnåle i håret
Børn, der trækker en brandbil
Spejderne, der bagte et snobrød på 14,96 m.
Eleverne, der byggede et matematisk mælkekartonhus på 44,442 kvadratmeter
Vaders kapløb
Stigeklatring på Wienerstige
Een 3,38 meter sprællemand
233 børn i MGP-dans.
Børnenes Rekordbog er et pædagogisk projekt, hvis fornemste opgave blandt andet er at styrke fællesskab, fantasi, spontanitet og kreativitet hos børn og give dem et sted, hvor de kan konkurrere på egne præmisser.
Det hele begyndte i 1988 med lagkagekast og børnevask i Tivoli Friheden, Aarhus, men det er hurtig blevet et projekt, hvor børn og unge fra hele landet deltager. Det er både SFO’er, klubber, spejdere, skoleklasser, kammerater og enkeltpersoner, som hvert år indsender rekordforsøg. Rekorderne er inddelt i forskellige kategorier: Flest, mindst, størst, længst, højest, hurtigst, maraton, samlinger og andre.
Se i øvrigt www.rekordbog.dk.





































