Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
28.06.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Boligkøbere betaler gerne for energiforbedringer


For første gang kan EDC nu sætte tal på hvad energioptimering betyder for ejendommens værdi. Og der er gode penge at tjene, viser ny omfattende undersøgelse. 

 

I Frederikshavn Kommune har EDC-butikkerne vurderet, at energiforbedring af et almindeligt 70’er parcelhus på 135 kvm vil medføre en værdiforøgelse på mellem 62.000 og 205.000 kr. afhængig af, hvor i kommunen huset ligger.

Hertil kommer en anslået årlig besparelse på energiforbruget på 15.000 kr. Indregnes værdiforøgelsen betyder det, at tilbagebetalingstiden på den investering, man skal gøre for at energioptimere, bliver meget kort. 


Analysen er gennemført ved at lade ejendomsmæglere fra EDC vurdere prisen på 2 standardiserede 70’er huse i næsten 400 forskellige postnumre: Det ene hus er ikke moderniseret, hvad angår energi og har derfor et G-mærke, mens det andet er energioptimeret med efterisolering af gulv, loft og ydervægge, der er nye vinduer og døre, og alle hvidevarer er A-mærkede, hvilket betyder, at huset har opnået et C-mærke. 


De to huse er i alle andre forhold – stand, størrelse, beliggenhed – ens, således at de konstaterede prisforskelle alene kan henføres til energiforbedringerne.

– For første gang har vi nu fået konkrete tal på, hvad energioptimering betyder for ejendommens værdi, og man behøver ikke at være professor i økonomi for at gennemskue, at det kan være en god investering. Det er nemlig ikke kun den grønne samvittighed, man plejer. Der kan være særdeles fornuftig økonomi i at tænke i lavere energiforbrug, siger statsaut. ejendomsmægler, MDE Gitte Søgaard Ravn fra EDC Frederikshavn i Frederikshavn.

- Der er tale om markant udvikling i boligkøbernes fokusering på energibesparelser de senere år. For bare 5 år siden gav et energioptimeret hus ikke noget af betydning på salgsprisen – det var bare et godt salgsargument. I dag ser vi over hele landet, at investeringen også afspejler sig i salgsprisen, siger Gitte Søgaard Ravn.

Som landsgennemsnit bliver et almindeligt 70’er hus 172.000 kr. mere værd, hvis man efterisolerer, skifter døre og vinduer og udskifter til A-mærkede hvidevarer. Det svarer til 11 % af boligens pris. 


Priser for begge hustyper i alle landets kommuner og næsten 400 postnumre kan ses på www.danmarkshuset.dk


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 334 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.3 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder