Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.10.2011 | Af: Finn Olsen

Minister kiggede nærmere på genrejsning af Hånbæk

Den nye minister for landdistrikter, Carsten Hansen, (nr. to fra højre), blev budt på gul sodavand og danskvand i Frederikshavn.

Den nye minister for landdistrikter, Carsten Hansen (A), var i dag på besøg i Frederikshavn for at høre om energirenovering og energirigtig nybyggeri samt om den meget omtalte genrejsning af boligområdet "Hånbæk", der er Frederikshavn Boligforenings største boligafdeling.



 

I fredags var det sidste hus færdigrenoveret, og de glade og forventningsfylde beboere påbegyndte indflytning.

Boligministeren var meget imponeret over det endelige resultat, og han roste den nye, flotte arkitektoniske fremtræden, som bygningerne nu står i.

Ministeren var meget opmærksom på, at der skal indtænkes alternativ grøn energi samt isolering i renoveringsopgaver og nybyggeri - noget, som for boligforeningerne har svært ved at lånefinansiere på fornuftige vilkår.

Ministeren holdt særligt fokus på den ny "Boligskole", som boligforeningen er ved at udvikle.

Når utidssvarende boliger renoveres, stilles der nye krav til beboernes benyttelse af boligerne for at fastholde det bedste og sunde indeklima.

Derfor har boligforeningen sammen de lokale virksomheder "Tankegang" og "Soft og Teknik" udviklet et display, hvorpå beboerne kan følge energiforbruget i lejemålet, som løbende sammenholdes med luftfugtighed og temperatur. Svarene vises for beboerne med velkendte smileys, som vi er sikre på, opfattes meget enklere end tekst og tal.

Se indslag på TV2/Nord.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Finn Olsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 484 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder