Gå til hoved-indhold
15. september 2010 - kl. 03.09

Bookmakere: White Hawks vinder bronze

  • 1 af 2
    FOTO: Eframe.dk
  • 2 af 2
    Jake Morissette og co. slutter på tredjepladsen, hvis man skal tro bookmakerne.
Af: Kanal Frederikshavn

SønderjyskE er favorit til at vinde mesterskabet foran AaB, mens Frederikshavn White Hawks og Esbjerg duellerer om tredjepladsen.

 

Skal man tro bookmakernes forudsigelser om den kommende sæson i AL-Bank Ligaen, så bliver det en god sæson for Frederikshavn White Hawks. Næsten alle bookmakere forventer, at White Hawks forbedrer fjerdepladsen fra forrige sæson og snupper bronzen.

Favorit til guldet er de forsvarende mestre fra SønderjyskE, som ifølge betbrain.com kan fås til gennemsnitligt odds 1.73. Nærmeste outsider til titlen er AaB til et gennemsnitodds på 4.40, og dermed ser det ud til, at DM-finalen igen bliver et opgør mellem SønderjyskE og AaB.

Herefter kommer Frederikshavn White Hawks, der kan spilles til gennemsnitligt odds 9. Hos enkelte bookmakere er oddsene næsten lige så lave som på AaB, mens andre bookmakere forventer, at White Hawks overhales af EfB Ishockey. Vestjyderne kan i gennemsnit spilles til odds 11.

Sidste års bronzevindere fra Herning levnes ikke så mange chancer i denne sæson efter de økonomiske problemer i klubben. De er sat til omkring odds 12. Rødovre, som White Hawks sidste år besejrede i kvartfinalen, fås gennemsnitligt til odds 16.

Odense og Hvidovre, som White Hawks møder i de to første kampe i AL-Bank Ligaen, har de højeste odds og vurderes dermed til at have de mindste chancer for at vinde mesterskabet. De giver henholdsvis odds 50 og 67 i gennemsnit.

Denne artikel er levereret af www.pokerlistings.dk, der er en guide til poker online og de bedste pokerbonusser.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...