Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.11.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Borgerlige har bundet sig op på at føre SF-politik

Carsten Sørensen og Bent Bøgsted, nyvalgte byrådsmedlemmer for Dansk Folkeparti, har ifølge dem selv ikke problemer med at se vælgerne i øjnene.

Trods tre mandater er Dansk Folkeparti allerede kørt ud på et sidespor, inden det nye byråd i Frederikshavn Kommune tager hul på arbejdet efter nytår. Kilder oplyser til Kanal Frederikshavn, at SF på skrift har fået Dansk Folkeparti sat uden for indflydelse i aftalen med Venstre og Det Konservative Folkeparti.

 

- Det er korrekt. Det betyder jo, at SF ikke kan forvente tilslutning til sine forslag fra DF, da de ikke vil forhandle med DF. Det betyder også, at Venstre og Konservative har bundet sig op på at føre SF-politik, hvis de vil være skire på at få flertal for deres forslag, mener Bent Bøgsted, nyvalgt byrådsmedlem for Dansk Folkeparti.

Han er af den overbevisning, at Socialistisk Folkeparti, Venstre og Konservative kan have svært ved at se deres vælgere i øjnene.

- Det har Dansk Folkeparti ikke problemer med. Vi er ikke bundet op på politiske aftaler, og vi vil tage stilling fra sag til sag efter vores overbevisning, lover Bent Bøgsted.

Hvad er dine forventninger til samarbejdet i byrådet de kommende fire år?

- DF vil arbejde for, at kommunen bliver rettet op økonomisk. Men V og K skal jo hele tiden spørge SF om lov, så tiden må vise, hvordan det kommer til at gå. V og K har jo også skrevet under på, at der er begrænsninger på, hvad de må gøre uden om SF. F.eks. må de ikke sælge forsyningen. Det er heller ikke noget, DF vil. Men det er et eksempel på, at V og K er blevet bundet af SF, mener Bent Bøgsted.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Morten Christiansen, 06-12-09 08:47:
Hr. Bent Bøgsted, jeg venter stadig på et svar - hvad gør Dansk Folkeparti for at sikre de dansk barndmanskorps, i forhold til 30 ugers reglen.

Morten Christiansen.
Niels Christian Larsen, Skagen 29-11-09 23:12:
Morten Christiansen, jeg tror, du kommer til at vente meeeeeeget længe på et godt svar fra Bent Bøgsted.

Han har slugt karamellen, fra arbejdsministeren, og slået sig til tåls med, at de kan bruges nogen håndører til at oplære nye deltidsbrandmænd.

V-K- DF har sat hovedet i busken, og VIL ikke se på, at det tager flere år at uddanne nye deltidsbrandmænd, at det ikke nytter at skulle oplære nye, når frafaldet af dagpengetabende deltidsbrændmænd bliver stort fremover !.

Desværre.

Det værste er bare, at der ikke ville koste staten een krone, at slette deltidsbrandmænd i 30 ugers reglen, kun en bekendtgørelse på to linier !!!

Men det er for let og for hurtig en løsning.


Niels Chr. Larsen
S i Skagen
Morten Christiansen, 27-11-09 10:54:
Hr. Bent Bøgested.

Jo jeg har skam set at du støttede Bjarne, men det ændre jo ikke på de faktiske forhold at dit parti sidder som tungen på vægtskålen, og har ikke bidraget til at ændre i dagpengereglerne for deltidsbrandmænd.

Som det fremgår af beskæftigelsesministeren svar til Bjarne Laustsen vil hun ikke ændre på de nuværende regler, hun kommer med en lang forklaring om en beregningsform der siger at der kun er 30 deltidsbrandmænd i KONGERIGET DANMARK.

Sikkert samme kalkulation som man bruger når man beregner ledigheden – antal ledige i forhold til 37 timer.

At ændre reglerne, kan beskæftigelsesministeren jo så nemt som ingenting, når bare i presser på – ligesom ældrechecken, indvandrepolitikken, straffepolitikken, skaffereformen osv.

Hvorfor har DF så svært ved at ændre på disse regler og hvorfor lige netop, når vi har med en gruppe af ildsjæle som sætter deres eget liv på spil for vores andres sikkerhed?

I siger jo, i er den lille mand parti!

Og klart at du ikke kan blande dig som fg. Formand – men hører ikke meget til dig i netop denne varme sag, du er jo byens kontakt direkte ind i folketinget med dit dobbeltmandat.

Morten Christiansen.
Bent Bøgsted, Dybvad 27-11-09 09:43:
Kære Morten Christiansen

Du følger åbenbart med i hvad der sker i folketinget, men åbenbart ikke godt nok.
Du skriver at jeg var fg.formand i arbejdsmarkedsrådet. Jeg sad som fg.formand i Folketinget og fra den plads kan jeg ikke deltage i debatten, som du efterlyser.
Min opgave er at styre mødet og sikkre at de deltagende i debatten ikke overskrider reglerne.Hvad pakken om rekrutering af deltidsbrandmænd angår er det korrekt at det er ministeren opfindelse.Dansk Folkeparti har accepteret denne pakke, da det kan være med til at gøre rekruteringen af deltidsbrandmænd nemmere.Jeg ahr ikke sagt at det skulle pilles ud af finansloven, men sagt at det ikke løser det akutte problem. Til din oplysning deltog jeg som medspørger i forbindelse med spørgsmål af Bjarne Laustsen onsdagen før,hvor jeg støttede Bjarne i hans spørgsmål,men det har du åbenbart ikke opdaget.

Venlig hilsen
Bent Bøgsted
Dansk folkeparti
Morten Christiansen, 27-11-09 07:18:
Hr. Bent Bøgested.

Det bliver interessant om du, Hr. Bent Bøgested vil bruge tid på at svare på indlægget, som sagt har jeg min tvivl.

Morten Christiansen.
Keld Gydum, Frederikshavn 26-11-09 22:34:
Gode Bent Bøgsted ....

Der er mange som har vanskeligt ved at se vælgerne i øjnene, efter som historierne breder sig og blever mere og mere utrolige samt kulørte ....

Et er valget og Valgaften .. noget andet er hvad der sker når man har konstitueret sig ....

Hvem der binder sig op på hvem, er vel et spørgsmål om øgnene der ser ...

Det kommer ikke bag på Mig ... "De er sure, Sagde Ræven" - men sådan er Politik - du kender det jo selv fra Folketinget ... her tæller man til 90 i Frederikshavn tæller man blot til 16 og helst lidt mere ...

Hygge Keld Gydum - www.gydum.com
Morten Christiansen, 26-11-09 08:52:
Hr. Bent Bøgested.

I forbindelse med spørgetime i folketinget, spm. nr. 8 424 kan det undre mig, at Hr. Bent Bøgested som den fg. Formand i arbejdsmarkedsrådet, ikke gjorde beskæftigelsesministre Inger Støjberg opmærksom på at forslaget i finansloven, om rekruttering af brandmænd, ikke er en aftale med DF – men noget som ministeren af sig selv har fået puttet ind i finansloven.

Var det ikke dette Hr. Bent Bøgested fortalte de fremmødte på valgmødet fra A – Ø på Frederikshavns bibliotek. Sagde Hr. Bente Bøgested ikke, at dette forslag skulle fjernes, og ikke løser problemet med 30 ugers reglen.

Som undertegnede læser det, blev forslaget om rekruttering af brandmænd ikke fjernet fra finansloven. Så hvorledes forholder Hr. Bent Bøgested sig til bandmandssituationen i Frederikshavn? Og brænder Hr. Bent Bøgested nu så meget for brandmandssagen, som han gav udtryk for på TV2-nord?

CITAT og uddrag af spørgetimen til ministeren d. 25. november 2009.

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):
Jo, men nu var det bare ikke det, der lå i spørgsmålet fra hr. Bjarne Laustsen. Så jeg har svaret på det spørgsmål, som hr. Bjarne Laustsen stillede, og det må vel egentlig være meget rimeligt, i og med at jeg jo ikke kan læse hr. Bjarne Laustsens tanker, selv om det da kunne være interessant, tror jeg.
Men det er jo sådan, at der, som jeg har nævnt tidligere, er indgået en aftale via finansloven med Dansk Folkeparti, der efter min mening løser de udfordringer, som der er, nemlig en mere systematisk rekruttering, en pulje på 2 mio. kr. til rekrutteringsinitiativer og en bedre vejledning. Og jeg kan sige til hr. Bjarne Laustsen, at jeg i hvert fald ikke ønsker at ændre på dagpengereglerne – bare for at slå det fast – fordi jeg mener, at dagpengereglerne skal være ens for alle, og det vil så også sige for deltidsbrandmændene. Kl. 15:49

Den fg. formand (Bent Bøgsted): Hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen (S):
Det, som jeg synes er interessant i den her sag – og jeg skal også nok stille et nyt spørgsmål til ministeren næste onsdag, hvis det ikke lige passer her – er, at ministeren siger og stort set hver onsdag siden maj måned har sagt: Tag det nu roligt, hr. Bjarne Laustsen, for vi har fat i det her; det ligger os rigtig meget på sinde, og vi skal nok finde ud af det. Og når man så har fundet ud af det, har man alligevel ikke fundet ud af det, og en af de ting, man har forsømt, er jo at spørge dem, det handler om. Det har man ikke gjort, for ellers kunne ministeren jo bare svare på det. Det vil man ikke, og jeg skal nok spørge skriftligt om alle de der ting. Men jeg synes, det er interessant, når det er en sag, der ligger regeringen så meget på sinde, og vi ved vores samtaler, dialog, her i Folketingssalen er blevet klar over, at det er en livsvigtig opgave, at det er en meget, meget stor opgave i vores samfund, at løse det her problem. Alternativt kunne det løses ved fuldtidsansatte folk, men vi er jo enige om, at vi skal bruge det her gode danske system, som vi har, og så har vi nogle udfordringer. Men jeg synes bare, det er ærgerligt, at man ikke har spurgt dem, det handler om, og at man bruger forkerte argumenter, fordi regeringen har skabt et problem. Tak.

http://www.ft.dk/forhandlinger/20091/20091M021_2009-11-25_1300.htm

Morten Christiansen.

Informationer til denne nyhed

Læst: 1160 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.4 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
30-11 - Laustsen: Signalforvirring fra SF i...
24-11 - Bent Bøgsted har en klar aftale med...
18-11 - Dans Folkeparti får hele tre pladse...
13-11 - Minister-håndsrækning til Skagen Sk...
24-10 - Dansk Folkeparti: - SF og Venstre m...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder