Gå til hoved-indhold
01. april 2009 - kl. 00.04

Borgmester hylder fire elever fra Hånbækskolen

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
    Nadia Møller, Marie Olsen og Drenusha Mehmeti fik bl.a. billetter til Det Musiske Hus af borgmester Erik Sørensen.
Af: Kanal Frederikshavn

Fire piger fra 8.a på Hånbækskolen blev mandag aften hædret af borgmester Erik Sørensen. Det skete i forbindelse med skolens årlige forårsfest.

 

Drenusha Mehmeti, Nadia Møller, Marie Olsen og Sofie Hansen blev hyldet for deres flotte indsats i skolepatruljen, da der 3. april sidste år skete et dramatisk færdselsuheld i krydset foran Hånbækskolen.

To biler var impliceret i et voldsomt færdselsuheld i præcis det forgængerfelt, hvor patruljen passer på elever, cyklister, busser og biler. En af bilerne fløj nærmest over den ene af pigerne.

- De fire piger viste i situationen stort overblik, ro og præcision langt over, hvad man kan forvente. De beroligede de implicerede parter og chokerede elever og sørgede for, at morgentrafikken kunne fortsætte glidende, fortæller skolelærer Ricky Gade, der har ansvaret for Hånbækskolens skolepatrulje.

Inden forårsfesten skrev han et brev til borgmesteren, hvori han opfordrede Erik Sørensen til at møde op og give de fire piger et skulderklap. Den invitation takkede borgmesteren ja til.

Sofie Hansen deltog ikke i festen, men de tre andre piger modtog med stolthed gaven fra Frederikshavn Kommune. Pigerne fik bl.a. billetter til Det Musiske Hus.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...