Gå til hoved-indhold
22. august 2018 - kl. 00.08

Borgmester om ny bog: Oplagt gave til gæster

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Hvad er vi stolte af i Frederikshavn Kommune? Fredag 24. august bliver perlerne vist frem - primært i billeder.

Frederikshavn Kommune og SAL Tryk præsenterer fredag eftermiddag en ny bog for bogens mange bidragydere. Det sker ved en reception i byrådssalen.

Borgmester Birgit S. Hansen benytter lejligheden til at takke de mange fotografer – både professionelle og amatører, som velvilligt har leveret billeder til bogen. Som tak for deres engagement får alle overrakt et eksemplar af den nye bog.

- Jeg er meget glad for, at vi kan udgive en ny, flot bog, som viser et udsnit af alt det, vi har at byde på. Vi kan desværre ikke vise alt, men vi tager udgangspunkt i vores fire vækstspor og dermed alt det, erhvervslivet er gode til. Og når man bor, hvor vi gør, er det oplagt, at mange af bogens billeder viser vores unikke natur. Der er også blevet plads til kultur og historie, siger i Birgit S. Hansen.

- Og det er ikke tilfældigt, at bogen udkommer nu. 25. september fejrer vi 200 års købstadsjubilæum i Frederikshavn, og hele september byder på en lang række jubilæumsaktiviteter, som er med til at gøre dette jubilæum til en stor folkefest, fortæller borgmesteren og fortsætter:

- Bogen er en oplagt gave, når jeg modtager gæster fra ind- og udland. Det samme er den, når jeg eller andre repræsentanter for kommunen rejser ud.

I samarbejde med Stadsarkivet og en af kommunens dygtige grafikere indeholder afsnittet om Frederikshavns Købstadshistorie billeder fra datidens Frederikshavn smeltet sammen med nutiden. Ved bogreceptionen er de udvalgte motiver udstillet i storformat.

Niels Broberg, der er indehaver og grafiker hos SAL Tryk, er glad for, at et bredt udsnit blandt erhvervslivet bakker op. Virksomheder har kunnet købe plads i borgens bageste del og får derudover den færdige bog, som kan bruges til forretningsforbindelser.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...