Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.10.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Borgmester på sidelinjen, når VEB møder topholdet

Nikolaj Overgaard og Zvobomir Durkinjak kommer på en vanskelig opgave mod Greves tophold.

Hvilke konsekvenser får det netop indgåede budgetforlig for kommunens opbakning til eliteidrætten i Frederikshavn Kommune? Det er ét af de spørgsmål, som borgmester Lars Møller svarer på, når han i aften gæster Vendsyssel Elite Badmintons Erhvervsklub forud for VEB's hjemmekamp i Arena Nord mod Greve.

 

- Vi glæder os til at få Lars Møller på besøg. Vi er glade for, at han midt i en travl periode afsætter tid til os, og vi har bedt ham om at tale ud for emnet: "Hvad kan og vil Frederikshavn Kommune gøre for eliteidrætten de kommende år?", fortæller VEB's formand, Jan R. Jensen.

Sportligst venter der VEB en meget vanskelig kamp mod Greves danske mestre, som er tophold efter to runder. Greve har vundet sine to første kampe med 6-0 og 5-1. Alligevel er der optimisme at spore hos VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

- Vi går efter de tre sejre, som vil betyde, at kampen skal afgøres i Golden Set, og især i singlerne har vi gode chancer, udtaler sportschefen.

Der er gratis entre i Arena Nord. Kampen begynder kl. 19.00.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Eframe.dk

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 461 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.8 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder