Gå til hoved-indhold
03. juli 2009 - kl. 00.07

Borgmester til skolerne: Den Store Plan er død

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Ørnevejens Skole lever videre, men hvor længe? Det er et af spørgsmålene, som borgmester Erik Sørensen ikke besvarer i det brev, han i går sendte til samtlige skolebestyrelser i Frederikshavn Kommune.
Af: Kanal Frederikshavn

Der bygges ingen ny skole i Frederikshavn. Ørnevejens Skole og Munkebakkeskolen overlever indtil videre. Det fremgår af det brev, som borgmester Erik Sørensen i går sendte til alle skolebestyrelser i Frederikshavn Kommune.

I brevet skriver borgmesteren blandt andet:

"De politiske partier bag planen er nu blevet enige om at skrinlægge store dele af planen og fortsætte udviklingen af skolevæsenet i den takt, økonomien tillader det".

"Der er fortsat en generel overkapacitet i skolevæsenet, og der er behov for en langsigtet plan for skolernes udvikling, herunder en tilpasning af kapaciteten i Frederikshavn by. Der bygges ikke en ny skole. Ørnevejens Skole og Munkebakkeskolen består derfor indtil videre."

"Efter nedlæggelsen af Volstrup Skole renoveres Sæby Skole og Sæbygårdskolen for 27 mio. kr. Der skal i efteråret tages stilling til renovering af øvrige skoler - også Ørnevejens Skole og Munkebakkeskolen."

"Vi vil arbejde hen imod etableringen af en center for 10. klasse i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Vi vil undersøge, om det kan lade sig gøre i tilsknytning til Hånbækskolen."

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...