Borgmester Lars Møller, juniorverdensmesteren Lucas Bjerregaard, kommunaldirektør Jane Wiis og Frederikshavn Golf Klubs formand, Jens Jørgen Calundan.
Ved et uformelt møde i Frederikshavn Golfklub blev den nybagte juniorverdensmester Lucas Bjerregaard mandag eftermiddag hædret af borgmester Lars Møller.
Borgmesteren overrakte Lucas Bjerregaard en gave for det flotte resultat, som Lucas opnåede ved Junior VM i Japan i sidste uge. Lars Møller udtrykte stor glæde over, at Frederikshavn kan mønstre nogle af de største talenter i Danmark.
Lucas fortalte borgmesteren om, hvordan han begyndte med at spille golf og lidt om sine fremtidsplaner. Det skriver golfklubben på sin elitehjemmeside: www.fgk-elitegolf.dk.
Lucas Bjerregaard skal snart på farten igen. Denne gang gælder det den prestigefyldte Rolex Tournament of Champions, der spilles på Blessings Golf Course i Fayetteville i Arkansas. Herfter sætter den 18-årige golfspíller kurs mod Sverige, hvor EM afvikles.