Gå til hoved-indhold
13. juli 2018 - kl. 00.07

Bornholm opfordrer lokale klubber til at samarbejde

  • 1 af 6
    FOTO: Elite Bornholm
  • 2 af 6
    FOTO: Elite Bornholm
  • 3 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 6
    Det går fantastisk for Elite Bornholms tre hold i Cup No.1. I går blev deres kampe overværet af Vendsyssel FF-spilleren Benjamin Lund, som tidligere repræsenterede Elite Bornholm.
  • 6 af 6
    Det går fantastisk for Elite Bornholms tre hold i Cup No.1. I går blev deres kampe overværet af Vendsyssel FF-spilleren Benjamin Lund, som tidligere repræsenterede Elite Bornholm.
Af: Michael Frederiksen

Fodboldklubberne i Frederikshavn Kommune bliver nødt til at samarbejde, hvis de vil matche de bedste klubber i Jylland. Det er udmeldingen fra Elite Bornholm, som igen i år har stor succes i Cup No.1, FfI's internationale ungdomsturnering i fodbold.

Sidste år deltog Elite Bornholm med to drengehold, som begge strøg helt til tops. I år har Elite Bornholm tre hold med, og de er ubesejret efter tre dage. Pigerne er allerede klar til finalen i U16, mens drengene fredag spiller semifinaler i U13 og U15.

Der bor små 40.000 mennesker på Bornholm. Det er 20.000 færre end i Frederikshavn Kommune. Alligevel klarer bornholmerne sig bedre end de lokale hold i Cup No.1.

- Vi er i hvert fald fortællingen om, at man kan komme langt, hvis man samarbejder på tværs af klubber i kommunen. Vi har gjort det i over ni år, hvor alle øens ungdomsspillere bliver indbudt til fælles træninger fra de er 12 år, og senere laver vi U14- og U16-hold. Vi konstaterer, at den enkelte spiller bliver bedre, når de kommer ud og spiller i øst-rækkerne, som er niveauet lige under ligarækkerne.

Det siger Lars Albæk. Han er formand for DBU Bornholm, der har ansvaret for Elite Bornholm. Lars Albæk stammer fra Bindslev og har en fortid på FfI's førstehold.

Hvis han boede i Østvendsyssel, ville han indkalde klubledere og trænere til en snak om, hvorvidt klubberne har nogle fælles ambitioner, når det gælder U12-, U14- og U16-spillerne.

- Det handler om at kunne se et formål med, at ens spillere bliver dygtigere. Det kunne jo være, at nogle af de allerbedste spillere medvirker til at udvikle det lokale træningsmiljø i deres respektive klubber, som de bliver ved med at træne i, selv om de spiller for Elite Bornholm, udtaler Lars Albæk.

Han håber, at klubber som FfI, IF Skjold Sæby, Bangsbo Freja, Skagen IK, SEIF med flere kan se fidusen i at samarbejde. Han vil elske at møde "Elite Østvendsyssel" i Cup No.1 de kommende år.

- Så kan det jo være, at vi får lidt mere modstand, smiler Lars Albæk.

Men den udmelding har formanden for DBU Bornholm i den grad tændt op under fredagens semifinale i U15, hvor Elite Bornholm kl. 16.55 møder arrangørklubben FfI.


<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fkanalfrederikshavn%2Fvideos%2F2129646357068154%2F&amp;show_text=0&amp;width=560" width="560" height="315" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowtransparency="true" allowfullscreen="true"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...