Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.10.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

Bosætning et centralt emne i denne valgkamp

Jan Bjeldbak (V): - Helt overordnet er der brug for flere øjne på udfordringerne og større fokus på mulighederne.
Byrådskandidat Jan Bjeldbak (V) har skrevet dette indlæg: Bosætning lyder ikke umiddelbart så vigtigt for dig og mig, men det kan jeg forsikre dig om, det er. Ifølge Danmarks Statistik havde vi en negativ befolkningstilvækst i 2019 på -333, mens den i 2020 var faldet til sørgelige -615 personer.

 

Med undtagelse af et enkelt år har vi haft negativ befolkningstilvækst de seneste 15 år.

Det er indlysende for alle, at dette ikke kan fortsætte. Et faldende indbyggertal har negativ indflydelse på mange ting i vores kommune. Færre til at handle i butikkerne, færre i børnehaverne og skolerne, færre i foreningerne, færre huskøbere og så videre.

Du kan selv regne andre konsekvenser ud - blandt andet for antallet af arbejdspladser og skatteindtægter i kommunen.

Derfor er bosætning et helt centralt emne i denne valgkamp. Et emne, der får alt for lidt opmærksomhed og et emne, flertallet i byrådet har gjort for lidt ved. Det skal ændres!

Vi skal have kigget på, hvordan vi sammen kan ændre udviklingen, og her er nogle, synes jeg, gode bud:

• Attraktive uddannelser (skræddersyede til vores virksomheder)
• Nye, spændende ungdomsboliger (samarbejde med boligforeningerne)
• Udvikling af ungemiljøer
• Skarpere beskæftigelsesindsats
• Bedre integration af tilflyttere

Flere tiltag kan nævnes, og mange hænger sammen med de generelle forhold i kommunen (foreninger, skoler, natur og så videre), men fælles for alle tiltag er, at vi i kommunen skal blive bedre til at tale sammen, samarbejde og bruge hinandens stærke sider.

Helt overordnet er der brug for flere øjne på udfordringerne og større fokus på mulighederne. For at nye ideer kan komme på dagsordenen, er der brug for at bryde det nuværende flertal i byrådet – at få en bedre balance. Det får du ved at stemme på Venstre ved det kommende kommunalvalg.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close