Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.01.2018 | Af: Jørn Spelling

Bowies Ziggy Stardust - et brag af en oplevelse

Se flere fotos under artiklen.
Efter sidste års succes med album-konceptet "Hotel California" har Søren Kepler, kapelmester og trommeslager, denne gang kastet sig over David Bowies ikoniske album "The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars". 

 

Forestillingen debuterede i Det Musiske Hus i aftes, hvorefter den fortsætter til Alfa i Aars i dag, Stubhuset i Støvring 26. januar og KEC Jammerbugt i Aabybro 2. februar.

Idéen er som sidst at spille hele albummet fra første skæring på side 1 til sidste skæring på side 2, og med på scenen havde Søren Kepler: Henrik Fevre på lead vokal og guitar, Rikke Mølbæk Noor, lead guitar og vokal, Thomas Vammen Jensen, guitar, Signe Wang Carlsen, bas og kor, Johannes Aaen Jensen, keyboards og kor, Jakob Skov Søndergård, saxofon, Sigrid Rasmussen, violin, vokal og kor. Desuden medvirkede et par unge talenter fra Skørping: Rasmus og Emil Balslev, violin.

Ziggy Stardust var Bowies femte studiealbum og udkom i 1972. Det blev hans gennembrud og var et konceptalbum, som det hed, når der var en bærende ide gennem et album, og det præsenterede her en af Bowies mange alter egos: Ziggy Stardust
i Keplers opsætning var der dog ikke tale om at spille på Bowies androgyne fremtræden, og Henrik Fevre stod da også på scenen i et ganske neutralt sæt tøj.

Det var et brag af en oplevelse: At lukke øjnene og nyde albummet med Henrik Fevres fantastiske vokal. Godt nok var han ikke Bowie, men stemmemæssigt kunne Fevre nok nærme sig Bowie i hans beherskelse af hele registret fra dyb baryton til falset. Utrolig flot sunget.

Henrik Fevre fik dog ikke lov til at klare alle albummets sange. Således sang Sigrid Rasmussen en flot solo på ”It ain’t easy”, mens Rikke Noor brillerede på ”Lady Stardust”.

Musikalsk var absolut intet at sætte fingeren på. Orkestret havde virkelig nærstuderet og kunne minutiøst gengive albummet, som det lød i Bowie og Mick Ronsons oprindelige arrangementer. En fornøjelse var det at høre Rikke Noos og Thomas Vammens guitarsoli, Johannes Aaens keyboardspil med brug af den fascinerende Leslie højttaler. Jakob Skov fik lejlighed til virkelig at vise sin kunnen på adskillige numre og med flere saxofontyper, mens Signe Wang på bas og Kepler selv sørgede for en bastant rytmisk underlægning.

Albummet sluttede med ”Rock ’n roll suicide”, og efter pausen var der så et udpluk fra Bowies righoldige katalog af sange – både enkeltstående og i medleys. Her var genkendelsens glæde tydelig at spore hos publikum under for eksemepl ”China Girl”, ”Heroes” og ”Absolute beginners”, der sluttede med en formidabel saxsolo.

Ekstranummer var så et medley fra Bowies sidste album ”Blackstar", hvor han klart vidste at han skulle dø. Et stemningsfuldt farvel til en stor kunstner med Henrik Fevre passende klædt helt i sort.

Det var virkelig et brag af en musikalsk nostalgioplevelse, hvor Søren Keplers afslutning med et "vi ses", giver håb om, at han sammen med musikchef Jens Ole Amstrup finder et nyt album til næste år.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

FOTO: Jørn Spelling

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close