19. januar 2012 - kl. 15.01
Brand i Akvariekælderen: Endnu en mand er anholdt
En 37-årig mand fra Frederikshavn bliver i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør for brandstiftelse i Akvariekælderen i Frederikshavn, oplyser TV2Nord.
Han skulle angiveligt have begået indbrud i og derefter sat ild på dyrehandlen Akvariekælderen i Frederikshavn. Onsdag blev en 42-årig mand fremstillet i grundlovsforhør i samme sag. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.
Dyrehandlen i Søndergade brændte torsdag 12. januar, og 240 dyr omkom i branden.
Grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre.





































