Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.11.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Brand på Højrupsvej for tredje gang i denne uge

En hjemmehjælper bliver fanget på anden sal i en friturebrand. I lejligheden er der en sengeliggende beboer, som skal have ilt. Opgangen fyldes med, så fem beboere på tredje sal skal ligeledes evakueres.

Frederikshavn Brandvæsen rykker lørdag formiddag for tredje gang i denne uge ud med 11 mand til en brand på Højrupsvej. Normalt kan udrykninger ikke forudsiges, men brandfolkene disponerer over ejendommen Højrupsvej 58-60-62 til en øvelse.

 

- Bygningen skal rives ned, og vi har været heldige at få lov til at låne den til nogle realistiske øvelser i denne uge. De er guld værd for os, oplyser viceberedskabsinspektør Sven Ingvardsen.

De første øvelser fandt sted tirsdag og onsdag aften. En hjemmehjælper bliver fanget i en lejlighed på anden sal under en friturebrand. I lejligheden er en sengeliggende beboer med ilt. Frederikshavn Brandvæsen er nødt til at evakuere hjemmehjælperen, beboeren og fem personer - hvoraf én er stærkt forbrændt - på tredje sal gennem vinduerne.

- Øvelsen er rigtig god, og jeg vil da gerne indrømme, at vi den første aften var lykkelige for, at det var en øvelse. Af en eller anden grund var nødstopknappen pludselig trykket ind på vores stigevogn, så vi ikke kunne køre med den. Heldigvis var der én, som reagerede og tænkte hurtigt, så udbyttet af denne øvelse er stort, siger Sven Ingvardsen.

Lørdag formiddag er det alle de frivillige brandmænd, som skal igennem øvelsen. Nysgerrige tilskuere er velkomne til at overvære øvelsen på Højrupsvej.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 631 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder