Gå til hoved-indhold
02. januar 2012 - kl. 04.01

Brian: Elendigt politisk håndværk, Peter Laigaard

  • 1 af 2
    FOTO: Eframe.dk
  • 2 af 2
    Brian Pedersen (SF): - Der er hverken hoved eller hale i Peter Laigaards politik.
Af: Brian Pedersen

Brian Pedersen (SF) har skrevet dette indlæg: Nu er det ved at være nok med Peter Laigaards kørende på frihjul. Peter har været i kommunal politik i to år uden at få noget som helst igennem. Det svarer til en andenårs tømrerlærling, der endnu ikke har slået et enestes søm i. Men han har skrevet og skrevet og snakket og snakket om det.

Helt ærligt, man kan ikke tage et parti eller Peter Laigaard alvorligt, som ikke er i stand til at præstere et selvstændigt budget med indtægter og udgifter. Peter Laigaard gør sig til talsmand for afvikling af alt kommunal virksomhed og bruger en masse spildte kræfter på dette. At være så logisk og vide, at man ingen steder kommer, uden at der er et flertal, det mangler Peter Laigaard i den grad. Det vil sikkert også være rigtig trælst for Peter Laigaard, da han så løb den risiko for et medansvar for noget.

Hvis vi andre skal tage LA og Peter Laigaard alvorligt, må partiet tage sig alvorligt sammen og vise os, hvordan partiet vil få de økonomiske ender til at mødes. Ingen kan tage et parti alvorligt, hvis det blot kritiserer uden at være i stand til at sætte noget i stedet eller tage et medansvar. Det mangler vi stadig at se fra Peter Laigaard og LA.

At der ikke er hoved eller hale i Peter Laigaards politik, viser sig bl.a. ved, at partiet går ind for at bygge en multihal samtidig med, at LA er kendt for nedskæringer i den offentlige sektor samt skattelettelser.

På den ene side skattenægter - på den anden side vil han gerne have skatteyderpenge til sine personlige projekter - det siger en hel del om Peter Laigaards karakter.

Ingen, der blot ved en smule om, hvad kommunalpolitik handler om, kan tage LA seriøst. Partiet kører i den grad på frihjul.
Peter Laigaard er i gang med sin første periode som kommunalpolitiker. Han har mod på fire år mere, hvis Liberal Alliance ønsker det, skriver han.

Jeg har det råd til Peter Laigaard: Prøv at finde dig et nyt håndværk, hvis din interesse for faget kun er at snakke og snakke, men intet at skabe og udrette.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...