Gå til hoved-indhold
15. oktober 2009 - kl. 04.10

Brian kæmper om poker-præmie på 100.000 kr.

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Brian Jensen kvalificerede sig til finalen ved at vinde turneringen i kitchn i Frederikshavn.
Af: Kanal Frederikshavn

Brian Jensen forsvarer lørdag Frederikshavns farver i finalen i kitchn Poker Tour 2009, som afvikles på Casino Munkebjerg i Vejle.

kitchn har i de forløbne uger afviklet indledende pokerturneringer i landets 27 butikker. Nu gælder det finalen i Vejle. De 27 vindere kæmper om førstepræmien: Et køkken til 100.000 kr.

- Vi havde plads til 60 spillere i kitchn i Frederikshavn, og folk kom fra hele Vendyssel og Aalborg for at være med. Vi havde spillere på venteliste og flere tilskuere fulgte med herude i vores forretning i Søndergade, fortæller Anita Rehmeier og Linda Stidsborg fra kitchn i Frederikshavn.

Brian Jensen spiller normalt på FfI's førstehold i fodbold. I øjeblikket er han dog skadet, så det giver lidt mere tid til at spille poker.

- Jeg er ingen pokerhaj, men jeg tager selvfølgelig af sted for at vinde et nyt køkken til min mor og far, smiler Brian Jensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...