Gå til hoved-indhold
19. april 2024 - kl. 13.04

Bridge hitter i Frederikshavn: 42 nye spillere dukkede op

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Kortspillet bridge, der udfordrer hjernecellerne og samtidig er hyggeligt og socialt, er blevet et hit i  Frederikshavn.

- Ikke færre end 42 - yngre som ældre - tog tirsdag mod vores tilbud om at høre nærmere om spillet, og vi håber, alle bliver så ramt af spillet, at de fortsætter på vores kursus til efteråret, fortæller Bente Kildeby, der er bestyrelsesmedlem i Frederikshavn Bridgeklub.

Begynderbridge fortsætter de kommende to tirsdage, og flere nye spillere er velkomne til at komme med, også de to sidste tirsdage. Tilmelding til svendbrassoe@gmail.com. Efter Begynderbridge vil der være mulighed for at spille med andre begyndere til klubbens sommerbridge - se nærmere på klubbens hjemmeside.

Undervisningen, som Svend Brassøe - som en af klubbens dygtigste bridgespillere - står for, foregår i Arena Nords VIP-lounge fra kl 19.00-21.30, og alle er velkomne.

- Det er gratis at komme og lytte med og se, om det fænger, men pas på, for bridgespillet er vanedannende, smiler Bente Kildeby.

Bridgeklubben har hold, der hen over vinteren spiller mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Der er både blandede hold aften og eftermiddag, og damebridge en eftermiddag om ugen. Der spilles i to rækker, A og B, så nye spillere lige så stille kan begynde i B-rækken.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...