Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.05.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Bruno Müller forklarer valg af placering af café

Skal Løveapoteket omdannes til en café, hvor udviklingshæmmede i Frederikshavn skal tilbydes arbejde? (Foto: Keld Gydum)

Konkurrenceforvridning af værste skuffe, lyder kritikken fra flere restauratører i gågaden til idéen om lade Frederikshavn Kommune drive en café i den flotte bygning, som Løveapoteket forlader i november.

 

En arbejdsgruppe foreslår, at mennesker med psykiske funktionsnedsættelser skal arbejde i cafeen. Derudover skal der bl.a. ansættes en professionel kok. Ved siden af caféen skal der være en butik, hvor de handicappede kan sælge malerier og andre mindre håndvæk, som de selv fremstiller.

Byrådsmedlem Bruno Müller (S) er politisk tovholder i arbejdsgruppen. Han oplyser til Kanal Frederikshavn, at politikerne i Socialudvalget skal tage stilling til idéen på deres møde i august. P.t. er der ikke afsat midler.

- Det er planen, at økonomien skal hvile i sig selv, men det her er først og fremmest et socialt projekt. Modellen kendes fra byer i hele Europa, og i Frederikshavn har vi 60 udviklingshæmmede personer over 18 år, som er for ressourcestærke til vores eksisterende tilbud. Det er dem, vi vil give mere livsindhold og øge deres selvværd. Vi er ikke ude på at genere andre restauratører i byen, understreger Bruno Müller.

Men hvorfor skal Café Luna, som I vil kalde caféen, ligge i midt i gågaden i byens måske flotteste bygning?

- Det nytter ikke at placere den på eksempelvis Barfredsvej. Den skal ligge et sted, hvor der er masser af liv, og det er der i gågaden, hvor det er planen, at caféen følger butikkernes åbningstider, siger Bruno Müller.

Han har forståelse for, at restauratørerne reagerer nervøst på offentliggørelsen af planen.

- Men jeg håber, at de - ligesom alle andre i Frederikshavn - med stolthed vil tage deres gæster med ned i Café Luna og købe en ostemad og kop kaffe. Caféen skal være med til at markere, at Frederikshavn er en af Danmarks mest handicapvenlige kommuner, fortæller Bruno Müller.

Han gør opmærksom på, at alle har haft mulighed for at indgå en lejeaftale med fonden, som ejer bygningen. Men byens nuværende restauratører slog ikke til. Det gjorde arbejdsgruppen med Bruno Müller derimod.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Bjarne Christensen, 01-06-09 10:39:
En rigtig god ide der her er fremkommet, jeg er enig i at man skal gøre alt hvad der er muligt for at aktivere de udviklingshæmmede og gøre alt for at de kan få så normal en dagligdag og tålelig en tilværelse som det overhovedet er muligt. Jeg hilser alle tiltag velkommen som kan være med til at gøre dette. Men at lave en kommunal financieret cafe på byens bedste hjørne, og i en gammel bevaringsværdig bygning, det er helt ude af proportioner. Byens øvrige spisesteder kæmper en kamp for overlevelse, og kommer der ikke penge i kassen, ja så er konsekvensen at de må lukke. "Løvecafeen", ja de tager bare et "dyk" mere i den slunkne kommunekasse. Det hænger absolut ikke sammen. Find et andet lejemål, eks.vis i Rimmensgade, der er flere ledige lokaler, og selv om det er væk fra byens hovedstrøg, ja så er jeg sikker på at dem der vil støtte projektet, de skal også nok komme der.
Keld Gydum, Frederikshavn 29-05-09 09:32:
UNDSKYLD - jeg skal gøre det kort:

Jeg har givet svar på problemerne i dagens Nordjyske ... og mener Bruno Müller nu skulle bruge sommeren på en OM'er ...

I øvrigt synes jeg det er pinligt at man bruger de undskyldninger der er fra Bruno til netop at vælge Løveapoteket ...

Lad mig derfor lave denne Link - til et dokument jeg har fundet på Nettet ... og som om noget fortæller historien om Løven og det at man har valgt at flytte Løve-Apoteket.

Det vil give et andet indtryk synes jeg, også et indtryk der må kunne forsvare et NEJ TAK til Café i Danmarksgade 46.

Dokumentet er ikke stjålet jeg har blot lagt det frem fra gemmerne, med en link til samme her: http://home19.inet.tele.dk/gydum/images/loeven.pdf

Informationer til denne nyhed

Læst: 492 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
03-06 - Byrådskandidat: - Ulovligt med café...
26-05 - Folk i skånejob skal drive café i b...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder