Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.09.2010 | Af: Mette Faurholt Jensen

Bulldogs-damer igen blandt Europas bedste

Bulldogs skal for andet år i træk deltage i floorballspillernes Champions League.

Med fem sejre ud af fem mulige ved det netop overståede Euro Floorball Cup kvalifikationsstævne i Grimma i Tyskland sluttede Frederikshavn Bulldogs' damehold på førstepladsen, som kvalificerer til deltagelse i Euro Floorball Cup - floorballspillernes "Champions League".


 

Bulldogs deltog også i den fornemme turnering sidste år i oktober, hvor holdet var direkte kvalificeret på grund af, at Dansk Floorball Union havde værtsskabet af turneringen, som blev afviklet i Arena Nord i Frederikshavn.

Euro Floorball Cup 2010 afvikles fra 5. til 9. oktober i Koceni og Valmiera i Letland, og her er Bulldogs-pigerne altså med igen!

Bulldogs sikrede sig førstepladsen ved kvalifikationsstævnet i Tyskland med en 5-2 sejr over det norske mesterhold, Tunet, som de sidste år også slog i Euro Floorball Cup i kampen om syvendepladsen.

Ved Euro Floorball Cup 2010 i Letland venter modstanderne Piranha Chur fra Schweiz, de tjekkiske mestre Herbadent SJM og Red Ants Rychenberg Winterthur også fra Schweiz.

I den anden gruppe møder svenske IKSU, finske SC Classic, lettiske Rubene og polske Energa Olimpia Osowa Gdansk hinanden.

Læs i øvrigt referater fra kvalifikationsstævnet i Tyskland her:
www.unihockey-portal.de/efcq-2010-w
www.bulldogsfc.dk


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 427 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.3 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder