Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.04.2010 | Af: Mette Faurholt Jensen

Bulldogs-damer klar til sjette DM-finale på stribe

Bulldogs er klar til at forsvare sit danske mesterskab. Modstanderen i finalen bliver Rødovre FC.

Frederikshavn Bulldogs kvinder kvalificerede sig i weekenden til DM-finalen med en knusende 9-1 sejr hjemme over ÅFS.

 

Med en sejr på 8-0 i bagagen fra det modsatte opgør i Århus skulle der ske store katastrofer på hjemmebanen i Abildgårdhallen for at Bulldogs-damerne skulle undgå at kvalificere sig til DM-finalen lørdag 24. april i Aalborg Stadionhal. Bulldogs-damerne gik også ind til kampen med stor gejst og vilje og hev endnu en storsejr hjem, så nu er de klar til at forsvarede DM-titlen.

De lokale piger førte med 3-1 efter første periode, og selv om ÅFS kæmpede bravt, havde de ikke evnen til at lukke det kompakte Bulldogs-forsvar op med en meget sikker Anne Brun i målet. ÅFS fik ikke scoret mere i kampen, mens Bulldogs lavede tre mål mere i hver periode, og det resulterede i en fortjent 9-1 storsejr til Bulldogs.

Med en samlet 17-1 sejr i semifinalerne kan Bulldogs nu se frem til at skulle møde Rødovre FC i finalen. Rødovre FC slog nemlig AaB Floorball ud af turneringen i eftermiddag med 6-2 og med 9-2 i forrige weekend. Rødovre bliver en ny og ukendt finalemodstander for frederikshavnerne, som deltager i deres sjette DM-finale i træk.

Frederikshavn Bulldogs (mål/ass): Karen Vester 2+2, Gitte Svendsen 1+2, Stinne Jørgensen 1+2, Camilla Sørig 2+0, Malene Falster Olsen 2+0, Cecilie Di Nardo 1+0 og Mette Faurholt 0+1.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 336 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.3 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
24-04 - Frederikshavn Bulldogs' femte DM-ti...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder