Gå til hoved-indhold
25. april 2011 - kl. 21.04

Bulldogs' damer og herrer klar til DM-finalerne

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Bulldogs' sejrsvante kvinder er klar til endnu en DM-finale.
Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavn Bulldogs trak det længste strå i den femte og afgørende DM-semifinale i floorball mod FC Millionaires fra Kvissel-Ravnshøj IF. Hundehuset i Abildgårdhallen var proppet til bristepunktet, og de fleste af tilskuerne gik hjem med en dejlig smag i munden efter Bulldogs' fortjente 5-3 sejr.

Lokalbraget blev afgjort definitivt med bare 50 sekunder igen, da Kim Høst scorede i det tomme FC Millionaires-mål.

- Vores unge hold har et enormt hjerte. Det blev præcist så tæt og hårdt, som det har været i alle de andre kampe i denne semifinaleserie, siger Bulldogs-træner Martin Schön til klubbens hjemmeside.

Kim Høst blev den helt store matchvinder. Han scorede fire mål og assisterede til ét. Bulldogs-spilleren fik dermed på effektiv lukket munden på de folk, som mener, at han aldrig slår til i de vigtige kampe.

Frederikshavn Bulldogs møder i finalen søndag 1. maj kl. 16.30 i Aalborg Stadionhal Rødovre FC.

Bulldogs damer er ligeledes klar til DM-finalen på søndag, hvor modstanderen bliver bysbørnene fra FC Outlaws. Bulldogs vandt mandag aften 3-1 over AaB i den tredje og afgørende kamp.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...