09.04.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
Bulldogs' kvinder er klar til DM-finalen i floorball
Langfredag afgøres det, om DM-finalen i floorball for kvinder bliver et opgør mellem frederikshavnerklubberne FC Outlaws og Bulldogs. Sidstnævte HAR kvalificeret sig til finalen. |
Kvinderne fra Frederikshavn Bulldogs kvalificerede sig torsdag eftermiddag til DM-finalen med en sikker 9-1 sejr i den anden kamp over AaB Floorball.
Modstanderen i finalen findes fredag formiddag, hvor FC Outlaws og ÅFS Floorball mødes i den tredje og afgørende DM-semifinale.
Efter århusianernes overraskende 6-4 sejr i søndags vandt FC Outlaws torsdag eftermiddag 5-0 i Idrætshallen.
Dermed afgøres duellen fredag formiddag. Her mødes de to hold kl. 10.00 i Syvstenhallen.
Mændenes DM-finale bliver til gengæld uden deltagelse fra Frederikshavn. Bulldogs tabte torsdag aften 2-5 på hjemmebane til Brønderslev Hot Shots. Hot Shots vinder dermed semifinaleserien med 3-0.