Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.10.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Bulldogs-lussing på hele 0-11 i Champions League

Bulldogs er undertippet i EuroFloorball Cup. Mod de finske mestre var de bagud 0-9 allerede midtvejs i kampen.

Kvinderne fra Frederikshavn Bulldogs tabte onsdag aften 0-11 i deres første puljekamp i EuroFloorball Cup, floorballspillernes svar på Champions League, der afvikles i Arena Nord.

 

I næsten otte minutter holdt Bulldogs stand, inden de finske mestre fra Classic fik åbnet for målshowet. Herefter viste de forskellen på finsk og dansk floorball, da de teknisk stærke finner satte sig tæt på frederikshavnerne.

Bulldogs-keeper Carina Kaarsberg, der gjorde sit til at holde de finske scoringer nede, måtte indkassere fire scoringer i resten af perioden. En dominans fra Classics' side, der fortsatte i anden periode, hvilket gjorde ondt på Bulldogs, der var nede med 0-9 mindre end halvvejs inde i kampen.

Efter 33 minutter hev den indskiftede keeper Anne Bruun en vigtig redning frem, da finnerne misbrugte et straffeslag. Selv om Classic kort efter fik udbygget føringen til 10-0, så fik de kun scoret en enkelt gang i den tredje periode, hvilket var det mest positive for Bulldogs-mandskabet.

- Vi er tilfredse med, at vi holder dem fra at score flere mål i tredje periode, konkluderede Bulldogs-træner Christian Jespersen, der desuden glædede sig over, at den smalle trup ikke blev ramt af skader.

På fredag møder Bulldogs lettiske Rubene, der på papiret må formodes at være en mere jævnbyrdig modstander.

- På fredag er det vores finale, og der vil vi gøre alt for at vinde, siger Cecilia Di Nardo, der blev kåret til sit holds bedste, efter kampen mod Classic.

Inden da venter der dog endnu en svær odstander, når de torsdag kl. 20.00 møder de forsvarende mestre fra svenske IKSU.

Hos herrerne gik det meget bedre for de danske mestre fra Rødovre FC. Med Mike Trolle i storform lykkedes det Rødovre at besejre tyske Weissenfels med 5-3.

Kilde: www.efc2009.org/da


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 392 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
19-10 - Bulldogs fik en lektion i teknik og...
14-10 - EuroFloorball Cup er i fuld gang i ...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder