Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.06.2011 | Af: Aage Gøgsig

Bulldogs-profiler skifter til lokalrivalerne FC Outlaws

Jasmin Damm og Anne Sofie Thaarup stopper med at spille i rødt. De skifter til FC Outlaws.

To af Frederikshavn Bulldogs' unge profiler skifter til lokalrivalerne fra FC Outlaws. Jasmin Damm og Anne Sofie Thaarup forlader "Hundehuset" i Abildgårdhallen og kan efter sommerferien opleves i Idrætshallen. 


 

Begge spillere er landsholdsaktuelle og har markeret sig stærkt hos Bulldogs. De har trods deres unge alder allerede en god portion erfaring med i bagagen. De har spillet flere afgørende kampe både i form af slutspil og finaler samt internationale kampe.

18-årige Jasmin Damm er et stort talent. Hun er en multispiller, som begår sig både som forsvar og angrebsspiller. Hun er taktisk klog og har målnæse. Samtidig er hun løbestærk og er en vigtig arbejdshest for ethvert hold.

Anne Sofie Thaarup er 17 år. Hun har i denne sæson gennemgået en stor udvikling og har været en solid back for Bulldogs Fc. Hun er fysisk stærk og ikke bange for at tage nogle tæsk i nærkampene. Hun er dygtig til at læse sine modspillere og kan til enhver tid gøre livet surt for en angrebsspiller. Hun har gennem den seneste sæson udviklet sit offensive spil, hvilket er blevet en af hendes stærke sider.

- Vi glæder os meget til den kommende sæson, hvor vi tror, at pigerne vil få en betydende rolle for vores unge hold. Unge talenter, tilsat lidt rutine og erfaring skal nok give nogle gode muligheder, vurderer trænerteamet for FC Outlaws-pigerne.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 727 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder