Gå til hoved-indhold
20. marts 2009 - kl. 09.03

Bulldogs VIL indløse billet til semifinalen lørdag

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Lars Jespersen og de øvrige Bulldogs-spillere har to chancer i weekenden for at kvalificere sig til DM-semifinalerne.
Af  Kanal Frederikshavn

Lørdag eftermiddag kl. 15.30 i Abilgårdhallen, populært kaldet "Hundehuset", kan Bulldogs' floorballherrer kvalificere sig til semifinalerne om det danske mesterskab.

Efter to sejre på udebane over Hvidovre har Bulldogs to hjemmekampe til at hive den sidste nødvendige sejr i hus.

Hvidovre er et hold med store offentsive talenter, men som bestemt også er til at tale med i forsvaret. Det blev flot udnyttet i sidste weekend, hvor frederikshavnerne scorede otte og ni mål i de to kampe.

- Formår vi at holde hovedet koldt og kun fokusere på den forestående opgave, tror jeg, vi tager den sidste sejr. Vi VIL vinde denne kamp, men vi ved, at netop denne kamp er den sværeste af alle. For vores modstander er det vind eller forsvind, og sådanne hold er altid vanskelige at møde, siger Bulldogs' cheftræner, Glenn Wiman.

Vinder Hvidovre lørdagens kamp, er der ny kamp i Abildgårdhallen søndag kl. 13.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...