Bulldogs vinder i overtid - var ellers bagud med 1-4
Fredag og lørdag mødes de to lokalrivaler igen. Denne gang spilles kampene i Søværnets Idrætshal.
FC Millionaries førte 4-1 i anden periode i den anden DM-semifinale ude mod Frederikshavn Bulldgos, men oprykkerne fra Kvissel-Ravnshøj IF kunne ikke fastholde føringen. I stedet vandt Bulldogs med 6-5 - sejrsmålet sat ind af Kim Høst i forlænget spilletid. Hvilket drama. Stillingen mellem de to lokalrivaler er dermed 1-1.
Tredje og fjerde kamp spilles langfredag og påskelørdag i Søværnets Idrætshal.
FC Millionaires førte søndag aften med 4-2 inden tredje periode, men tre Bulldogs-scoringer på mindre end tre minutter vendte stillingen. Rutinerede Mattias Axelsson udlignede dog til 5-5 med bare to minutter igen, og dermed skulle kampen finde en afgørelse i forlænget spilletid. Her blev Kim Høst matchvinder. Hans afslutning ramte Kevin Puhlmann og gik i mål - til kolossal jubel for hjemmeholdets tilskuere i Idræshallen.
- Jeg vil være den første til at give Bulldogs' keeper, Richard Johansson, et skulderklap. Han holdt sit hold inde i kampen og stod en kanon kamp. Ham kan de være stolte af. Vi derimod havde 25 stk. 100 procentchancer, som ikke udnyttede. Det er simpelthen for dårligt, siger FC Millionaires' træner, Thomas Lodberg, til klubbens hjemmeside.
Han kritiserer også dommerne.
- De giver Bulldogs to straffeslag på situationer, der aldrig ville kunne give straffeslag. Det siger alt, når først Bulldogs-spillerne griner! Heldigvis for os andre, så var IFF til stede for at give dem karakter. Det lover ikke godt. Klar kontrast til lørdagens dommere, mener Thomas Lodberg.
Frederikshavn Bulldogs - KRIF FC Millionaires: 6-5 (1-1, 1-3, 3-1, 1-0) 05.51 0-1 Kim Olesen ass. Martin Dahlgren 16.28 1-1 Dannie Pedersen ass. Brian Nielsen 28.05 1-2 Filip Nordström ass. Mattias Axelsson 31.58 1-3 Mattias Axelsson ass. Martin Dahlgren (PP) 34.34 1-4 Martin Dahlgren ass. Kim Olesen 38.50 2-4 Jan Berggren Jensen ass. Michael Berggren Jensen 41.32 3-4 Nicklas Højholt 41.58 4-4 Michael Berggren Jensen (Straffeslag) 42.33 5-4 Michael Berggren Jensen ass. Jan Berggren Jensen 49.40 U2 Dannie Pedersen (Bulldogs) 57.35 5-5 Mattias Axelsson ass. Martin Dahlgren 61.41 6-5 Kim Høst